Døden i Venedig (film)

Døden i Venedig
Visconti, Garfagnoli og Andrésen
Overblik
Originaltitel	Morte a Venezia
Genre	eksistentielt drama
Instrueret af	Luchino Visconti
Produceret af	Luchino Visconti
Manuskript af	Thomas Mann (novelette) Luchino Visconti Nicola Badalucco
Baseret på	Døden i Venedig
Musik af	Gustav Mahler
Fotografering	Pasqualino De Santis
Klip	Ruggiero Mastroianni
Medvirkende	Dirk Bogarde Romolo Valli Mark Burns Björn Andrésen
Distributør	Warner Bros.
Udgivelsesdato	1. marts 1971
Længde	130 min.
Oprindelsesland	Italien/Frankrig
Sprog	Engelsk
Nomineringer og priser
Filmfestivalen i Cannes (1971) Bedste film Bodil (1972) Bedste ikke-amerikanske film
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Døden i Venedig (originaltitel: Morte a Venezia) er en italiensk film fra 1971, instrueret af Luchino Visconti. Filmen bygger på Thomas Manns novellette af samme navn. Hvor Manns hovedperson er forfatter, gør Visconti ham til komponist.

Handling

Gustav von Aschenbach (Dirk Bogarde) tager af helbredsmæssige årsager på en rekreationsrejse til Venedig. På hotellet og Lidoen betages han af synet af den billedskønne halvvoksne dreng Tadzio (Björn Andrésen), som er på ferie sammen med sin aristokratiske polske familie. Foruroligende tegn på en koleraepidemi bagatelliseres af de lokale myndigheder, men i stigende grader af panik afbryder overklassegæsterne deres ferie og tager hjem. Aschenbach beslutter sig for at følge eksemplet, pakker og gør klar til afrejse men fortryder på banegården. Han har svært ved at forlade det sted, hvor han har set den smukke dreng. Hos en frisør lader han sit grånende hår farve sort og sit ansigt hvidt og læberne røde, hvorved han mimer en grotesk klovnelignede mand, han havde oplevet på færgen i filmens begyndelse. En sidste gang sætter han sig i liggestolen ved sit badehus og betragter Tadzio, der erotisk leger på stranden med en ældre dreng. Da næsten alle har forladt Lidoen findes Aschenbach siddende død.

Produktion

Musik

Flere af Gustav Mahlers symfonier bruges til at understrege og farve filmens temaer. Mest den femte symfonis adagietto, som nærmest styrer klipningen af den sidste scene.

Eksterne henvisninger

• Døden i Venedig på Internet Movie Database (engelsk)
• Døden i Venedig på Filmdatabasen
• Døden i Venedig på Scope
• Døden i Venedig i Svensk Filmdatabas (svensk)
• Døden i Venedig på AlloCiné (fransk)
• Døden i Venedig på MovieMeter (nederlandsk)
• Døden i Venedig på AllMovie (engelsk)
• Døden i Venedig hos American Film Institute (engelsk)
• Døden i Venedig hos British Film Institute (engelsk)
• Døden i Venedigs profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• Viscontiselskabet i Danmark Arkiveret 4. september 2007 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om italienske film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.