Død zone
For alternative betydninger, se Død zone (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Død zone)
For alternative betydninger, se Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs. iltfattige områder i have og søer forårsaget af forurening med næringsstoffer fra menneskelige aktiviteter kombineret med andre faktorer, der forbruger den ilt, der kræves for at støtte det normale marine liv.
Døde zoner blev først bemærket nær beboede kyster, og i 2003 blev der optalt 146 døde zoner i verdenshavene, hvor livet ikke kunne understøttes på grund af iltsvind. I 2008 var antallet af døde zoner talt til 405. Nogle af disse områder var så små som en kvadratkilometer, men den største døde zone - Østersøen - dækkede 70.000 kvadratkilometer.[1][2]
Iltsvind
To faktorer bidrager til iltsvind. For det første udvaskning af næringsstofferne nitrat og fosfor fra landbruget, og for det andet er der en sammenhæng med global opvarmning i og med at varmere vand ikke kan rumme så meget ilt som vand ved lavere temperaturer.[2] Udvaskningen af nitrat og fosfor medfører en algeopblomstring og bakterievækst, der forbruger ilt med døde zoner som resultat.[3][4]
De undersøiske ørkener er stort set tømt for liv inklusiv fiskene, og det påvirker de mennesker, der plejede at leve af dem.[5][6]
Bundvending er når iltsvindet i et farvand bliver så omfattende, at der dannes en anaerob zone i bundslammet.[7][8]
Østersøen
Østersøen bliver kaldt “Verdens mest døde hav” og beskrives som “En død zone i verdensklasse”. [9]
Østersøen er det hav i verden med de største områder med iltsvind. I alt 70.000 kvadratkilometer af havbunden (svarende til halvanden gange Danmarks størrelse) er omdannet til iltfrie områder, hvor kun en særlig gruppe af såkaldte anaerobe bakterier kan leve. Det øger risikoen for opblomstring af giftige blågrønalger og de store iltfrie områder begrænser livsbetingelserne for fiskebestanden.[10]
Se også
Henvisninger
- ^ "Store døde områder i Østersøen. Jyllands-Posten 2014". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 17. december 2019.
- ^ a b "Døde havområder med iltsvind firdoblet siden 1950'erne. Politiken 2018". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 17. december 2019.
- ^ "Døde zoner i verdenshavene vil sprede sig. Videnskab.dk 2009". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 17. december 2019.
- ^ "Globalen.dk". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 20. januar 2021.
- ^ "Døde områder i verdenshavene breder sig. Ingeniøren 2013". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 17. december 2019.
- ^ "We May Have Gravely Underestimated The Threat of 'Dead Zones' in The World's Oceans. Science Alert 2019". Arkiveret fra originalen 14. december 2019. Hentet 17. december 2019.
- ^ "Døden på havbunden". viden.jp.dk. 2006-12-05. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2017. Hentet 2017-10-05.
- ^ "iltsvind" (PDF). fisheriescircle.com. 2017. Arkiveret (PDF) fra originalen 6. oktober 2017. Hentet 2017-10-05.
- ^ "Døde zoner breder sig i havet. Videnskab.dk 2008". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 17. december 2019.
- ^ "Ny forskning peger på, at geografisk differentieret landbrug kan reducere udvaskningen af næringsstoffer til Østersøen med 20 %. Innovationsfonden". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 17. december 2019.
|
Medier brugt på denne side
Red circles on this map show the location and size of many of our planet’s dead zones. Black dots show where dead zones have been observed, but their size is unknown. It’s no coincidence that dead zones occur downriver of places where human population density is high (darkest brown). Darker blues in this image show higher concentrations of particulate organic matter, an indication of the overly fertile waters that can culminate in dead zones.
Forfatter/Opretter: The original uploader was Kils at engelsk Wikipedia., Licens: CC BY-SA 3.0
fishkill Baltic - image Uwe Kils GFDL