Cyrano de Bergerac

For alternative betydninger, se Cyrano de Bergerac (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Cyrano de Bergerac)
Cyrano de Bergerac

Personlig information
FødtHercule Savinien de Cyrano Rediger på Wikidata
6. marts 1619 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Dåbsdato6. marts 1619 Rediger på Wikidata
Død28. juli 1655 (36 år) Rediger på Wikidata
Sannois, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedlycée Louis-le-Grand Rediger på Wikidata
BeskæftigelseScience fiction-forfatter, dramatiker, forfatter, filosof, digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Savinien Cyrano de Bergerac (6. marts 161928. juli 1655) var en fransk garderofficer, digter og dramatiker, i sin samtid kendt for sine talløse dueller og kærlighedsaffærer, af eftertiden for komedien Le Pédant joué (1645, Den narrede Pedant) og tragedien La Mort d'Agrippine (1653, Agrippinas død), men især for sine fantastiske fortællinger i L'Autre Monde (da. Rejsen til månen; Rejsen til solen, 1980). Disse eventyrligt fabulerende beretninger, der ikke blev trykt før efter hans død, har givet ham et eftermæle som en anti-autoritær barokdigter, hvis ateistiske materialisme og tro på menneskets frihed og fornuft peger frem mod oplysningstiden et århundrede senere.

Han har lagt navn til skuespillet fra 1897 af den franske forfatter Edmond Rostand. Det er er en klassisk, tragisk fortælling om den sjælfulde poet og filosof og mester i fægtekunsten, som bliver forelsket i sin overdådigt yndige kusine Roxane. Cyrano har imidlertid, ud over det nære slægtskab, den lille ulempe, at han er flov over sin lange næse. Selv mener han, at det har tvunget ham til at udvikle et knivskarpt vid, men det gør ham ude af stand til at turde afsløre sin kærlighed og bejle til Roxane.

I stedet skriver han ildfulde kærestebreve til hende på vegne af en underordnet kadet – den kønne, men jævnt kedelige Christian de Neuvillette, som også er forelsket i hende, men som er mindre begavet, når det kommer til åndfuldt at kunne sætte ord på sine følelser.

Roxane falder for Christian som følge af brevenes poesi og er ganske uvidende om, at de i virkeligheden er skrevet af hendes egen fætter, hvis sjæl martres af indestængt kærlighed.

Dramaet er internationalt kendt og er filmatiseret flere gange:

Jean-Paul Rappeneau instruerede en amerikansk version 1990 med Gérard Depardieu som Cyrano De Bergerac, Anne Brochet som Roxane og Vincent Perez som Christian de Neuvillette.

Temaet og navnet er anvendt i mange andre fortolkninger, for eksempel i filmpastichen Roxanne – næsen er i vejen, 1987, hvor handlingen er transponeret til et amerikansk nutidsplan, idet hovedpersonen Steve Martin, nu er medlem af et brandkorps.

Cyrano de Bergerac bliver ofte afbildet i karikatur. Her er en mere afdæmpet gravering.


Kilder

  • Peter Jerndorff-Jessen, Cyrano de Bergerac : historiens, legendens og Rostands Cyrano de Bergerac : en biografi, Hernov, 1984. ISBN 87-7215-188-9.
    ForfatterSpire
    Denne franske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
    Biografi

Medier brugt på denne side

Inkwell icon - Noun Project 2512.svg
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.
Savinien de Cyrano de Bergerac.JPG
Cyrano de Bergerac (1619 – 1655) French dramatist and soldier, author of The Comical History of the States and Empires of the Moon and The Comical History of the States and the Empires of the Sun. Portrait drawn and engraved by an artist who signed with a monogram, after a painting by Zacharie Heince.