Cypres-familien
Cypres-familien | |
---|---|
(c) Sten, CC BY-SA 3.0 Lawsoncypres (Chamaecyparis lawsoniana). | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Overdivision | Gymnospermae (Nøgenfrøede) |
Division | Pinophyta (Nåletræ-rækken) |
Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
Familie | Cupressaceae |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Cypres-familien (Cupressaceae) er en gammel familie af nåletræer med 27-30 slægter, der i alt har ca. 130-140 arter. Familien er udbredt overalt i Jordens tempererede egne. Der findes både løvfældende og stedsegrønne træer, og de modsatte eller kransstillede blade er nåleformede hos helt unge planter, men bliver senere skælformede hos de fleste arter. Koglerne kan være læderagtige, bæragtige eller helt forveddede.
Slægter |
- Actinostrobus
- Athrotaxis
- Austrocedrus
- Afrikacypres (Callitris)
- Guldcypres (Callitropsis)
- Flodceder (Calocedrus)
- Ædelcypres (Chamaecyparis)
- Kryptomeria-slægten (Cryptomeria)
- Cunninghamia
- Cypres (Cupressus)
- Diselma
- Fitzroya
- Fokienia
- Glyptostrobus
- Ene (Juniperus)
- Libocedrus
- Vandgran-slægten (Metasequoia)
- Dværglivstræ-slægten (Microbiota)
- Neocallitropsis
- Papuacedrus
- Pimenta (Pilgerodendron)
- Livstræ-slægten (Platycladus)
- Rødtræ-slægten (Sequoia)
- Mammuttræ-slægten (Sequoiadendron)
- Talinum (Taiwania)
- Tetraclinis
- Sumpcypres (Taxodium)
- Thuja (Thuja)
- Hønsebenstræ-slægten (Thujopsis)
- Afrikacypres (Widdringtonia)
- Xanthocyparis
En række af disse slægter (Athrotaxis, Cunninghamia, Glyptostrobus, Cryptomeria, Sequoiadendron, Sequoia, Taxodium, Metasequoia) regnedes tidligere som en egen familie, Sumpcypres-familien (Taxodiaceae), der tillige omfattede Parasoltræ-slægten (Sciadopitys). Parasoltræ-slægten henregnes i dag til sin egen familie, Parasoltræ-familien (Sciadopityaceae), mens resten nu henregnes til Cypres-familien hvor de undertiden stadig omtales samlet som "sumpcypres-gruppen".[1]
Se også
- Hinokitiol - er et naturligt monoterpen fundet i træ fra Cypres-familien. Hinokitiol bruges til mundpleje og behandlingsprodukter til et bredt spektre af anti-virale, antimikrobiske og anti-inflammatoriske virkemidler.
Litteratur
Alan Mitchell: "Træer i Nordeuropa" ISBN 87-12-23331-5
- ^ Farjon, A.: A natural history of conifers, ISBN 978-0-88192-869-3
Søsterprojekter med yderligere information: |
Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Hollyhock.svg:
- Blank_template.svg: Urutseg
- Botanical_template.png: Original uploader was Aktron at cs.wikipedia
- derivative work: NikNaks talk - gallery - wikipedia
Botanical template
Forfatter/Opretter: MPF (file compression was aided by User:Solarcaine at w:File:Cupressaceae.PNG), Licens: CC BY-SA 3.0
Phylogeny of Cupressaceae, based on:
- Gadek, P. A., Alpers, D. L., Heslewood, M. M., & Quinn, C. J. (2000). Relationships within Cupressaceae sensu lato: a combined morphological and molecular approach. American Journal of Botany 87: 1044–1057.
- Farjon, A. (2005). Monograph of Cupressaceae and Sciadopitys. Royal Botanic Gardens, Kew. ISBN 1-84246-068-4.
- Xiang, Q., & Li, J. (2005). Derivation of Xanthocyparis and Juniperus from within Cupressus: Evidence from Sequences of nrDNA Internal Transcribed Spacer Region. Harvard Papers in Botany 9 (2): 375-382.