Cyllene (måne)
Cyllene | |
---|---|
Opdaget | |
8. februar 2003, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna | |
Kredsløb om Jupiter | |
Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
Halve storakse | 23 951 000 km |
Halve lilleakse | 21 828 094 km |
Excentricitet | 0,4116 |
Siderisk omløbstid | 2a 21d 10t 33m 36,0s |
Synodisk periode | — |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 150,123° i fh. t. ekliptika 116° i fh. t. Jupiters ækv. |
Periapsisargument; ω | — ° |
Opstigende knudes længde; Ω | — ° |
Omgivelser | |
— | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 2,0 km |
Fladtrykthed | — |
Overfladeareal | — km² |
Rumfang | — km³ |
Masse | 1,500·1013 kg |
Massefylde | 2600 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,000 81 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | — km/t |
Rotationstid | — |
Aksehældning | ? |
Nordpolens rektascension | — |
Nordpolens deklination | — ° |
Magnetfelt | — |
Albedo | 4 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. — °C Min. — °C Maks. — °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | — |
Cyllene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XLVIII. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2003 J 13, men siden da har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter Cyllene fra den græske mytologi.[1]
Cyllene tilhører den såkaldte Pasiphae-gruppe, som omfatter de 13 yderste Jupiter-måner. Gruppen er opkaldt efter månen Pasiphae.[1]
Oprindelse:
Cyllene menes at være en del af Pasiphae gruppen, det er måner der alle stammer fra den samme asteroide der blev slået i flere stykker af Jupiters tyngdekraft.[1]
Referencer
|
Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Urutseg: Blank_template.svg
- AllyUnion, Stannered: Science-symbol-2.svg
- Ain92: combination
Science stub icon.
Forfatter/Opretter: European Space Agency, Licens: CC BY 2.0
This latest image of Jupiter, taken by the NASA/ESA Hubble Space Telescope on 25 August 2020, was captured when the planet was 653 million kilometres from Earth. Hubble’s sharp view is giving researchers an updated weather report on the monster planet’s turbulent atmosphere, including a remarkable new storm brewing, and a cousin of the Great Red Spot changing colour — again. The new image also features Jupiter’s icy moon Europa.
A unique and exciting detail of Hubble’s new snapshot appears at mid-northern latitudes as a bright, white, stretched-out storm moving at 563 kilometres per hour. This single plume erupted on 18 August 2020 and another has since appeared.
While it’s common for storms to pop up in this region, often several at once, this particular disturbance appears to have more structure behind it than observed in previous storms. Trailing behind the plume are small, counterclockwise dark clumps also not witnessed in the past. Researchers speculate this may be the beginning of a longer-lasting northern hemisphere spot, perhaps to rival the legendary Great Red Spot that dominates the southern hemisphere.
Learn more about this image here.
Credits: NASA, ESA, A. Simon (Goddard Space Flight Center), and M. H. Wong (University of California, Berkeley) and the OPAL team; CC BY 4.0