Cykelhjelm
En cykelhjelm er en hjelm, der er produceret til at beskytte hovedet på en cyklist.
De første cykelhjelme blev lavet som en slags hårnet. Senere kom hjelme med hård skal lavet af metal, men de var tunge og dårligt ventilerede. Så fik man hjelme kun af polystyren, og omkring 1993 fik man lette hjelme, som er behageligere med lufthuller, lav vægt og måske flot design.
Hjelme er efterhånden meget brugt i nogle lande, særligt i lande hvor cyklistene ikke er talrige og ved konkurrencer og sport. Hjelmen er ved at blive cykelmode i nogle dele af verden. I de lande, hvor cykler er mest brugt til transport, Holland, Danmark, Tyskland, Japan, Indien og Kina, bruger meget få hjelme. I de vestlige lande er sikkerheden bedst for cyklister der, hvor man cykler mest, og hvor cyklister ikke bruger hjelme.
Lovgivning
Australien var det første land i verden der gjorde det lovpligtigt at bære cykelhjelm.[1] Det skete i 1990.
I Danmark i 2006 foreslog trafikordfører Simon Emil Ammitzbøll fra Det Radikale Venstre at cykelhjelm skulle gøres lovpligtig for børn op til 15-årsalderen.[2] Lovforslaget blev ikke vedtaget og Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet er principielt imod et påbud, da de mener, det bør være frivilligt. I Sverige, hvor cykelhjelme er lovpligtigt, ser man ikke en større brug af hjelmen på trods af dette. Tallet er under 70%, hvor det i Danmark, uden lovgivning, er over 75% af danske børn, der bærer cykelhjelm.[3]
Kontroversielt tema
I mange år har cyklistorganisationer og forskere debatteret, hvorvidt hjelme er den bedste metode til at forbedre sikkerheden for cyklister. De, der taler for at flere bør bruge hjelme, henviser forbavsende ofte til forskning, der siger, at hjelme kan forhindre 85%[4] eller 69-74%[5] af hovedskaderne. De, der er uenige, peger på, at der bliver gjort grundlæggende fejl i denne forskning, og at kun to studier ud af snesevis giver dette høje resultat. (Curnow, 2005, Robinson 1996, 2006). De, der er skeptiske, opstiller mindst 10 forskellige argumenter, og flere af dem støttes af videnskabelige artikler i tidsskrifter som British Medical Journal, Accident Analysis & Prevention og Injury Prevention:
- De fleste videnskabelige undersøgelser der siger at hjelme er vældig effektive, benytter Case-control metoder, der er uegnede, hvis grupperne ikke er ens. I de aktuelle studier er grupperne der sammenlignes – dem med og uden hjelm – grundlæggende data – meget ulige i andre henseender: Bopæl, alder, økonomi, øvrig adfærd på cykel.
- Hjelme testes kun ved at lade dem falde fra 2 m højde, kun med kunstigt hoved og uden kropsvægt.
- Statistik analyseret af DL Robinson i British Medical Journal fra alle områder, hvor brug af cykelhjelme er forøget dramatisk betinget af lovgivning, viser ingen kobling til et reduceret antal hovedskader for cyklister.[6][7]
- De farlige hovedskader for cyklister opstår på grund af rotationskræfter. Dagens hjelme beskytter ikke mod rotation.[8]
- Problemet er ikke cykling, for det er bilerne, der dræber.
Den britiske trafikforsker Ian Walker har fundet, at motorkøretøjerne kørte i gennemsnit næsten 9 centimeter tættere på ham, når han bar cykelhjelm, frem for når han ikke gjorde.[9][10] En mulig forklaring kunne være, at bilisterne opfatter det som mere sikkert at køre tæt på en cyklist med hjelm. Hans undersøgelse konkluderede også, at en langhåret paryk var mere sikker end en cykelhjelm, idet at bilister holdt 14 cm større afstand til kvindelignende cyklister.[11]
Referencer
- Politiken 10.mars 2006: Australien og New Zealand tvang cyklister til hjelmbrug og det betød at folk cyklede meget mindre
- Jacobsen, Peter Lyndon (2003): Safety in numbers: more walkers and bicyclists, safer walking and bicycling. Inj Prev 2003;9:205-209
- Robinson, Dorothy (2006): No clear evidence from countries that have enforced the wearing of helmets. British Medical Journal 2006; 332(7543): 722-5. [12] [7]
- Robinson, Dorothy (1996): Head injuries and bicycle helmet laws in Accident Analysis and Prevention Vol 28 No 4 pp463-75, 1996. [6]
- Andersen LB, Schnohr P, Schroll M, Hein HO. All-cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports, and cycling to work. Archives of Internal Medicine [13] 160(11):1621-8, 2000.
Noter
- ^ Mandatory bicycle helmet laws in Western Australia
- ^ Camilla Høy-Jensen og Johanne Pontoppidan Tuxen, "R: Børn skal cykle med hjelm", Politiken.dk, 23. september 2006.
- ^ Hjelmkrav giver dårligere folkesundhed - Politiken.dk
- ^ R.S. Thompson, F.P. Rivara, and D.C. Thompson, "A case-control study of the effectiveness of bicycle safety" Arkiveret 27. august 2004 hos Wayback Machine, The New England Journal of Medicine, 320(27):1361-1367, 1989 maj.
- ^ D. C. Thompson, F. P. Rivara, R. S. Thompson, "Effectiveness of bicycle safety helmets in preventing head injuries. A case-control study" Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine, The Journal of the American Medical Association, 276(24), 1996 december 25.
- ^ a b Head injuries and bicycle helmet laws. Accident Analysis & Prevention av DL Robinson juli 1996
- ^ a b No clear evidence from countries that have enforced the wearing of helmets. British Medical Journal av DL Robinson marts 2006
- ^ W.J. Curnow, "The efficacy of bicycle helmets against brain injury", Accident Analysis & Prevention, 35(2):287-292, 2003
- ^ (frfe), "Falsk tryghed med cykelhjelm", tv2.dk, 13. september 2006.
- ^ Ian Walker (marts 2007). "Drivers overtaking bicyclists: Objective data on the effects of riding position, helmet use, vehicle type and apparent gender". Accident Analysis & Prevention. 39 (2): 417-425. doi:10.1016/j.aap.2006.08.010.
- ^ Jens Ramskov (ram) (22. september 2006). "Cykelhjelm øger risikoen for trafikuheld". Ingeniøren.
- ^ BMJ focuses on uncertainties about helmets – cyclehelmets.org
- ^ All-cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports, and cycling to work. Archives of Internal Medicine
Eksterne henvisninger
- Skeptiske mht. hjelmpåbud og overdrevne påstande om effektivitet
- Positive mht. hjelmpåbud
- Helmet Safety Institute (engelsk)
- Rådet for sikker trafik Arkiveret 1. september 2013 hos Wayback Machine
Se også
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Eva K. / Eva K., Licens: CC BY-SA 2.5
Bicycle helmet 1949, National Bicycle Museum Velorama in Nijmegen, Netherlands
Forfatter/Opretter: Marcin Sochacki (Wanted), Licens: CC BY 3.0
This image was uploaded as part of Wiki Loves e-textbooks contest in Poland.
Forfatter/Opretter: Elena Airaghi, Licens: CC BY 2.0
Giro d'Italia 2009 Cyclists during 9th stage in Milan