Curie (månekrater)

Månekrater
Curie
AS15-M-2636.jpg
Curiekrateret set fra Apollo 15. NASA foto.
Karakteristika
Bredde
Længde
22° 54’  0’’ S
 91°  0’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter151 km [1][2]
Dybdeukendt [3][4]

Colængde ved solopgang

271° [4]
Opkaldt efterPierre Curie [2][5][3]
Fra periodeukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Curie
Moonmap from clementine data.png
Red Dot.svg
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Q space.svg
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Curie er et stort nedslagskraterMånen, hvoraf meget ligger på Månens bagside, men den vestlige rand rækker ind over Månens forside (som den er defineret ved det selenografiske koordinatsystem). Området bringes lejlighedsvis helt inden for synsvidde på grund af libration, men krateret ses da fra siden og i perspektivisk forkortning, så kun få detaljer kan observeres. Krateret er opkaldt efter den franske fysiker, kemiker og nobelprismodtager Pierre Curie (1859 – 1906).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.[2][5][7]

Omgivelser

Curiekrateret ligger mellem Schorr mod nordvest og den bjergomgivne slette Sklodowska mod nordøst. Den stærkt beskadigede bjergomgivne slette Lauritsen er forbundet med dets sydøstlige rand. Både Sklodowska og Lauritsen er mindre end Curie.[8]

Karakteristika

Curies ydre rand er blevet beskadiget og omformet af nærliggende nedslag. Randens sider er forholdsvis lineære, hvilket giver krateret en kasselignende form. Over en del af den østlige del af randen ligger de bemærkelseværdige satellitkratere "Curie C" mod nordøst og "Curie G" mod øst. I den nordlige ende ligger det lille krater "Curie Z" over kraterranden. Der ligger adskillige andre små kratere langs randen, særlig mod sydvest.

Kraterbunden i Curiekrateret danner en forholdsvis jævn slette, i det mindste i forhold til det terræn, som omgiver krateret, men bunden er adskillige steder forstyrret af små nedslag. En samling af disse ligger nær den sydvestlige rand, og adskillige af dem overlapper hinanden. Det lille krater "Curie K" ligger i bundens sydøstlige del, og "Curie V" ligger langs den nordvestlige indre væg.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Curiekrateret har følgende satellitkratere:

CurieLængdeBreddeDiameter
C21,1° S94,1° Ø47 km
E22,4° S96,2° Ø43 km
G23,6° S94,8° Ø53 km
K23,7° S92,7° Ø12 km
L26,3° S92,8° Ø21 km
M28,4° S92,5° Ø34 km
P28,4° S90,1° Ø26 km
V22,0° S90,4° Ø21 km
Z20,5° S92,2° Ø25 km

Måneatlas

Se også

Navigation


Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) :"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Curie på Wikien The Moon Arkiveret 2. marts 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database:"Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside :"Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk)Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere :Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Curie

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Curie"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi

(  )

  • Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
  • Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
  • Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
  • McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
  • Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
  • Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
  • Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
  • Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
  • Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
  • Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
  • Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.

Medier brugt på denne side

Q space.svg
Forfatter/Opretter: Rursus, Licens: CC BY-SA 3.0
Replacement for faulty (note the ring "around" Saturn!)
Red Dot.svg
Red dot, based on the image on en:.
Moonmap from clementine data.png
cylindrical map projection of the Moon. The Moon's whole surface was mapped by the Clementine spacecraft in 1994, here North is at the top. The dark floor of crater Plato is at the middle top above Mare Imbrium, while the bright floor and rays of crater Tycho is near the middle bottom below Mare Imbrium. Mare Procellarum is at the near left, and Mare Tranquillitatis is just right of centre and Mare Crisium is at the near right. The far left and far right show the contrast of the mostly cratered farside with small isolated mare.
Full Moon Luc Viatour.jpg
(c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0
Fuldmåne fotograferet i Hamois, Belgien.
Moon-Mdf-2005.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.