Curia Hostilia
Curia Hostilia i nærheden af Comitium på Forum Romanum var i republikkens tid det foretrukne samlingssted for det romerske senat. Ifølge overleveringen blev det bygget af Tullus Hostilius, den tredje romerske konge, og fik derved sit navn. Bygningen bestod af et større indre rum hvor senatet mødtes, af secretarium senatus, en mødesal specielt for senatorer, desuden chalcidicum, søjlehallen foran forsamlingsrummet. Sulla udvidede det som diktator 80 f.Kr. Sandsynligvis lå bygningen nord for Comitium.
Curia Hostilia var stedet for den lovstridige henrettelse af demagogen Lucius Appulejus Saturninus og hans tilhængere, og den nedbrændte 52 f.Kr. da en oprørsk gruppe besatte bygningen og gennemførte en ligbrænding dér af agitatoren Publius Clodius Pulcher. En genopførelse blev iværksat af Caesar under hans diktatur og kaldtes derefter Curia Julia.
Eksterne henvisninger
- Comitium, "The ancient political centre of Rome", dansk hjemmeside, Seindal.dk, med mange fotos (engelsk)
- Curia Arkiveret 30. juni 2007 hos Wayback Machine, senatsbygningen, fra AarhusKat-Gym.dk (dansk)
|
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Koordinater: 41°53′35″N 12°29′07″Ø / 41.89306°N 12.48528°Ø
Medier brugt på denne side
Layout of the Curia Hostilia, Comitium and Rostra with Lapis Niger