Cordelia (måne)

Cordelia
Billede af Cordelia og Ophelia
Opdaget
20. januar 1986, af Richard J. Terrile
Kredsløb om Uranus
Afstand til Uranus (massecenter)	Min. 49 729 km Maks. 49 775 km
Halve storakse	49 752 km
Halve lilleakse	49 752 km
Excentricitet	0,00047
Siderisk omløbstid	8t 2m 26,6s
Synodisk periode	–
Omløbshastighed	Gnsn. – km/t Min. – km/t Maks. – km/t
Banehældning	0,147° i fh. t. Uranuss ækv.
Periapsis­argument; ω	136,800 °
Opstigende knudes længde; Ω	38,400 °
Omgivelser
–
Fysiske egenskaber
Diameter	40,2 km
Fladtrykthed	–
Overfladeareal	5,08·103 km²
Rumfang	3,4·104 km³
Masse	4,500·1016 kg
Massefylde	1300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	0,006 4 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.	61 km/t
Rotationstid	8t 2m 26,6s (Bunden rotation)
Aksehældning	0
Nordpolens rektascension	–
Nordpolens deklination	– °
Magnetfelt	–
Albedo	7 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -209 °C Min. – °C Maks. – °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	0 hPa
Atmosfærens sammensætning	–

Cordelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 7. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter datteren Cordelia fra legenden om Kong Lear. Cordelia kendes desuden også under betegnelsen Uranus VI (VI er romertallet for 6).

Cordelia fungerer som den "indvendige" hyrdemåne for den såkaldte epsilon-ring i Uranus' system af planetringe. Månen ligger så tæt på Uranus, at den fuldfører et omløb omkring planeten hurtigere end planeten når at dreje sig om sig selv: Konsekvensen af dette er, at tidevandskræfterne tvinger Cordelia til at kredse gradvist tættere og tættere på Uranus, indtil den engang i fremtiden falder ned i Uranus-atmosfæren.