Copydan
Copydan indgår aftaler om brug af ophavsretsbeskyttet materiale på vegne af rettighedshaverne. Rettighedsforvaltningen består i at indhente og fordele vederlag for udnyttelsen af ophavsretsbeskyttet indhold i henhold til aftalelicenser[1].
Copydan består af fem selvstændige nonprofitrettighedsorganisationer[2], der er ejet og styret af rettighedshaverne[3][4], og som står for at indgå aftaler om brug af ophavsretsbeskyttet indhold inden for forskellige områder:
- Copydan Verdens TV håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv-og radiokanaler[5].
- Copydan AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i undervisning og formidling[6].
- Copydan Arkiv håndterer aftaler på vegne af rettighedshaverne om brug af DR's arkivmateriale[7].
- Copydan KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke (el. tomme) kopimedier i forretningerne[8].
- Copydan Tekst & Node giver adgang til kopiering af skrevne værker eksempelvis bøger, aviser, tidsskrifter, noder m.m. til brug i undervisningsinstitutioner samt offentlige og private virksomheder.
Se også
Referencer
- ^ Godkendt af Kulturministeriet | Copydan Verdens TV
- ^ Copydan – Kunst, Viden & Underholdning
- ^ Om Tekst & Node | Copydan Tekst & Node
- ^ Hvem ejer Copydan? | Copydan Verdens TV
- ^ Hvad laver Copydan Verdens TV? | Copydan Verdens TV
- ^ Hvad laver Copydan AVU-medier? | Copydan AVU-medier
- ^ Hvad laver Copydan Arkiv? | Copydan Arkiv
- ^ Hvad laver Copydan KulturPlus? | Copydan KulturPlus