Constantin Meunier

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! .. en vis 'modernisering' af sproget kunne være gavnlig – opr. tekst er af kunsthistoriker Axel Holck død 1940 (marts 2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Constantin Meunier
Personlig information
Pseudonym	Meunier, C, Meunier, Constantin Emile, Mene, Konstantin
Født	12. april 1831 Etterbeek, Belgien
Død	4. april 1905 (73 år) Ixelles, Belgien
Gravsted	Ixelles Kirkegaård
Søskende	Jean-Baptiste Meunier
Barn	Karl Meunier
Familie	Georgette Meunier (niece)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Académie Royale des Beaux-Arts, Académie des beaux-arts
Elev af	François-Joseph Navez
Medlem af	Kunst van Heden
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedhugger
Fagområde	Malerkunst, skulpturkunst
Arbejdsgiver	Stedelijke Academie voor Schone Kunsten (Leuven)
Kendte værker	I det sorte Land
Bevægelse	Realisme
Eksterne henvisninger
Constantin Meuniers hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Constantin Meunier (født 12. april 1831 i Mesbeck^[1] ved Bruxelles, død 4. april 1905 i Bruxelles) var en belgisk billedhugger og maler.

Meunier førtes ind på kunststudiet under sin ældre broder, kobberstikkeren Jean-Baptist Meunier^[2], og uddannede sig til billedhugger på Bruxelles-akademiet og under Fraikin uden dog i længden at føle sig tilfredsstillet ved de tilvante skønhedsformer, han her oplærtes i.

Under vejledning af Charles de Groux ^(en) øvede han sig som maler og vandt snart navn som sådan; han malede Trappistbegravelse (Museet i Courtrai), Den hellige Frantz’ Henrykkelse (kirken i Xhendelesse), St. Stefans Martyrium (1868, museet i Gent), Brabantske Bønder forsvarer sig 1797 (Museet i Bruxelles), fresker i St-Josefskirken i Louvain, Pieta m.m. – arbejder båret af ægte følelse og hørende til moderne religiøs kunsts bedste ydelser i Belgien.

En rejse 1880 til bjergværksegnene mellem Charleroi og Liège (hvor han senere slog sig ned) vakte den interesse for dette kullands natur og sociale liv, der blev nerven i hans senere produktion; i adskillige billeder (akvareller, tegninger), I det sorte Land (Luxembourg Museet), Pudlen (Dresdens Galleri) etc., har han skildret naturen dér med dens hundreder af højovne, dens kuldynger og dens slidende arbejderes liv.

Fra 1885 kastede Meunier sig igen efter 30 års forløb over skulpturen: Hammersmeden (1886, Berlins Nationalgalleri) er den første i rækken af hans berømte skulpturer (oftest bronzestatuetter), hvori han har skabt arbejdertypen, en moderne arbejderskikkelse med noget af den antikke atlettypes linjevirkning over sig, men dog realistisk udformet med dybt rammende karakteristik, og på sin vis overført Millets skildring af arbejdernes liv på skulpturens område. Herefter Pudler (museet i Bruxelles), gruppen Grubegas (museet i Bruxelles), Den fortabte Søn (Berlins Nationalgalleri) etc.

Meunier planlagde et mægtigt Arbejdets Monument i statuer og relieffer, der dog aldrig blev færdigt; de bedste af reliefferne kom til Luxembourg-Museet og museet i Bruxelles; andre blev udstillet i det fri i denne by.

Heller ikke det sammen med Alexandre Charpentier ^(en) (død 1909) i Paris påbegyndte monument for Émile Zola (død 1902) nåede fuldendelsen inden Meunier selv døde i 1905.^[3]

1882 blev Meunier professor i Louvain.

Et halvt dusin af hans bronzer findes nu i Dresdens Albertinum ^(en); i bronzestatuetten Arbejder sås på den internationale kunstudstilling i København 1897 en god prøve på hans kunst. Ny Carlsberg Glyptotek har efterhånden erhvervet sig en samling af hans skulpturer: bronzestatuerne Støberiarbejdere, Såmand, Havnearbejder, gipsrelieffet Smelteriarbejdere (et af de fire relieffer til fodstykket af Arbejdets Monument), bronzegruppen Moderkærlighed, gipsgruppen Den fortabte Søn osv., endvidere i 1908 en stor mængde statuetter, relieffer og grupper.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Constantin Meunier
• Constantin Meunier i Den Store Danske på Lex.dk af Vibeke Skov
• Constantin Meunier i Store Norske Leksikon hos Snl.no
• Constantin Meunier på Runeberg.org (Salmonsen) af Axel Holck