Connie Kruckow

Connie Kruckow

Connie Kruckow 08.jpg

Personlig information
Født1953 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFagforeningsperson, sygeplejerske Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Connie Dyhr Kruckow (født 23. oktober 1953 I Vålse på Falster) er en dansk sygeplejerske, der i perioden 2000-2009 var formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet; hun blev afløst af Grete Christensen.

Kruckow blev uddannet sygeplejerske fra Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i 1976 og supplerede i 1984-1985 med 1. del af uddannelsen til ledende sygeplejerske. Fra 1976-1987 arbejdede hun som sygeplejerske, 1. assistent og afdelingssygeplejerske på forskellige afdelinger på Hillerød Sygehus. Hun blev i 1987 faglig sekretær for Dansk Sygeplejeråd i Frederiksborg Amtskreds og i 1993 formand for kredsforeningen.

Connie Kruchow var desuden medlem af forretningsudvalget i FTF, næstformand for Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, næstformand for Pensionskassen for Sygeplejersker, bestyrelsesmedlem i Lån & Spar Bank og formand for Dansk Sygeplejehistorisk Fond.

Dagens Medicins liste over de mest magtfulde personer i Sundhedsvæsenet i 2008 var Kruckow nr. 5.[1]

I januar 2010 valgte Connie Kruckow at trække sig fra sine poster, og blev i stedet ansat som basissygeplejerske på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hillerød Hospital.[2]

Privat

Connie Kruckow bor i Hald Strand / Hundested med sin mand. Connie Kruckow har to børn, en søn og datter.

Kilder og eksterne henvisninger

Referencer

Medier brugt på denne side

Connie Kruckow 08.jpg
Forfatter/Opretter: Claus Deichgræber, Licens: CC BY-SA 3.0
Connie Kruckow taler på SLS' Årsmøde, april 2008. Alle rettigheder tilhører Claus Deichgræber