Concorde-flyulykken i Paris år 2000

Flyet, der var involveret i ulykken

Concorde-flyulykken i Paris 25. juli 2000 skete, da et Air France Concorde-fly med kendingsbogstaverne F-BTSC på flyrutenummer AF 4590 styrtede ned kort efter starten fra Aéroport Paris-Charles de Gaulle med planmæssig destination John F. Kennedy International Airport i New York. Ved ulykken omkom samtlige 109 ombordværende, der bestod af 9 franske besætningmedlemme og 100 passagerer, fortrinsvis tyskere, men også et dansk ægtepar fra Højbjerg. Udover de ombordværende omkom fire personer på nedstyrtningsstedet, et hotel ved La Patte-d'Oie de Gonesse nær Le Bourget-lufthavnen.

Passagererne skulle have været på et 16-dages luksuskrydstogt med MS Deutschland fra New York via Bahamas og Cuba til Manta i Ecuador, arrangeret af Peter Deilmann Reederei GmbH & Co i Neustadt ved Lübeck.

Efterforskningen viste, at flyets venstre dæk eksploderede under starten, da det ramte en flydel på banen, som stammede fra en 5 minutter tidligere lettet Continental Airlines DC-10. Dækrester gennemtrængte undersiden af venstre vinge og forårsagede et læk i en brændstoftank lige foran motorernes luftindtag. Indsugning af det udstrømmende brændstof forårsagede en kraftig reducering i motorkraften på et kritisk tidspunkt kort efter, at flyet var lettet. Det efterfølgende tab af hastighed førte på trods af besætningens meget dygtige forsøg på at holde flyet i luften til fuldstændig tab af kontrol og dermed nedstyrtning.

Eksterne links

Koordinater: 48°59′08″N 2°28′20″Ø / 48.985555555556°N 2.4722222222222°Ø / 48.985555555556; 2.4722222222222

Medier brugt på denne side

Aerospatiale-BAC Concorde 101, Air France AN0680016.jpg
Forfatter/Opretter:
Michel Gilliand
, Licens: GFDL 1.2