Compton Gamma Ray Observatory

Compton Gamma Ray Observatory

Kunstnerisk afbildning af Compton Gamma Ray Observatory
Rumobservatorium
Organisation:   NASA
Primære Leverandører:   TRW/Northrop Grumman
I kredsløb om:   Lavt jordkredsløb
Instrumenter:   Fire teleskoper (BATSE, OSSE, COMPTEL, EGRET)
Opsendelsesdato:   5. april 1991
Opsendelsessted:   Kennedy Space Center Launch Complex 39, Florida
Opsendelsesraket:   Rumfærgen Atlantis (STS-37)
Missionens afslutning:   4. juni 2000, 23:29:55 UTC
Forløbet:   9 år og to måneder
NSSDC ID:    1991-027B
Webside:   %20cossc.gsfc.nasa.gov
Masse:   17.000 kg
Energiforsyning:   2.000 W
Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991

Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV. Rumobservatoriet var udstyret med fire hovedteleskoper, der opfangede elektromagnetisk stråling i form af røntgen- og gammastråling samt diverse specialiserede måleinstrumenter. Efter 14 års forberedelser blev observatoriet opsendt den 5. april 1991 med rumfærgen Atlantis ved STS-37. Rumobservatoriet forblev i drift indtil den 4. juni 2000, hvor rumobservatoriet foretog en kontrolleret nedstyrtning gennem atmosfæren.[1] Rumobservatoriet blev sendt i lavt jordkredsløb i 450 kilometers højde beskyttet af Van Allen-bælterne. Med en vægt på 17 ton ved opsendelsen var CGRO den hidtil tungeste last, der nogensinde var blevet opsendt.

CGRO var sammen med Hubble Space Telescope, Chandra X-ray Observatory og Spitzer Space Telescope en del af NASA’s Great Observatories program[2] og efterfulgte Hubble som det andet rumobservatorium, der blev opsendt som led i programmet.

CGRO blev bygget af TRW (i dag Northrop Grumman Aerospace Systems) i Redondo Beach, Californien og kostede 617 millioner dollars at fremstille.[3] CGRO var resultatet af et internationalt samarbejde, der bl.a. omfattede Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og flere universiteter samt det amerikanske Naval Research Laboratory.

CGRO var opkaldt efter nobelprisvinderen Arthur Holly Compton (Washington University in St. Louis) for dennes arbejde med gammastråling.

Afslutning på missionen

Efter at et tredje gyroskop ophørte med at fungere i december 1999, blev rumobservatoriets bane ændret, således at dette styrtede ned gennem atmosfæren. På dette tidspunkt var observatoriet stadig funktionsdygtigt, men en nedbrud af yderligere et gyroskop ville gøre det vanskeligt at styre observatoriet ned i atmosfæren. NASA besluttede derfor af sikkerhedshensyn at lade rumobservatoriet falde ned gennem atmosfæren i et kontrolleret styrt frem for at lade observatoriet styrte ned et tilfældigt sted.[3] CGRO var i modsætning til Hubble ikke designet til at blive repareret under kredsløb. CGRO nåede atmosfæren den 4. juni 2000, hvorefter det meste af observatoriet brændte op. De dele, der ikke brændte op ("seks 817 kg tunge I-beams af aluminium og dele af titanium, herunder mere end 5.000 bolte"), faldt i Stillehavet uden at gøre skade.[4]

CGRO's nedstyrtning var den første kontrollerede nedstyrtning af en satellit i et NASA-program. [5]

Noter

  1. ^ "Gamma-Ray Astronomy in the Compton Era: The Instruments". Gamma-Ray Astronomy in the Compton Era. NASA/ GSFC. Hentet 2007-12-07.
  2. ^ "NASA's Great Observatories". Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 25. november 2015.
  3. ^ a b NASA space telescope heads for fiery crash into Pacific
  4. ^ Satellite Marked for Extinction Plunges Into the Sea, on Target
  5. ^ "Entry Debris Field estimation methods and application to Compton Gamma Ray Observatory" (PDF). Mission Operations Directorate Nasa Johnson Space Center.

Eksterne links

Medier brugt på denne side

Cartoon CGRO.jpg
Compton Gamma Ray Observatory (NASA image).
1991 s37 GRO copy.jpg
The Compton Gamma Ray Observatory is raised from the payload bay of Atlantis during deployment operations, STS-37.