Comorerne

Union des Comores Udzima wa Komori اتحاد القمر
Flag Nationalvåben
Motto: Unité, Justice, Progrès (fransk: Enhed, Retfærdighed, Fremskridt)
Nationalmelodi: Udzima wa ya Masiwa
Hovedstad og største by	Moroni 11°41′S 43°16′Ø / 11.683°S 43.267°Ø / -11.683; 43.267
Officielle sprog	Shikomor, arabisk, fransk
Regeringsform	Præsidentiel Republik
• Præsident	Azali Assoumani (fra 2016)
Uafhængighed
• Fra Frankrig	6. juli 1975
Areal
• Total	2.034 km2
• Vand (%)	Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået	902.348 (2022)[1]
• Tæthed	444/km2
BNP (nominelt)	1,30 mia. $ (2021)[2], 1,24 mia. $ (2022)[2]
Valuta	Comorisk franc (KMF)
Tidszone	UTC+3
• Sommertid	UTC+3
Internetdomæne	.km
Telefonkode	+269
ISO 3166-kode	KM, COM, 174

Comorerne er et land i det Indiske Ocean i Mozambique-kanalens nordlige udmunding mellem Madagaskars nordspids og det afrikanske kontinent. Pr. 2022 er der ca. 900.000 indbyggere på 2.034 km²

Republikken Comorerne består af øerne Grande Comore, Anjouan og Mohéli, som er tre ud af de fire hovedøer i øgruppen Comorerne. Den sidste er Mayotte, som tidligere hørte til Republikken Comorerne, men i dag er et fransk departement. De fleste af øerne i øgruppen er små koralrev, men de fire hovedøer er af vulkansk oprindelse og udgør hovedparten af arealet. Øerne ligger på 12 grader sydlig bredde og 44 grader østlig længde.

Historie

Araberne har kendt til Comorerne siden 2. århundrede e.Kr., og selv efter at europæerne opdagede øgruppen i det 16. århundrede, fungerede de stadig som handelsstation for araberne, der brugte øerne som terminal for slaver og krydderier.

I perioden 1843-1909 var landet en koloni under Frankrig, der 1947 gav landet status som oversøisk territorium, og i 1961 fik landet indre selvstyre. Efter en afstemning erklærede landet sig suveræn østat, og den endelige selvstændighed blev skænket i 1975. Året efter valgte Mayotte dog at trække sig ud og atter slutte sig til Frankrig.

I al den tid, landet har været selvstændigt, har det oplevet ikke mindre end 20 politiske kup; i 1992 omstødte præsident Djohar forfatningen, men desværre satte det ikke bom for de mange uroligheder, der hærgede landet. I 1995 slog et statskup fejl.

I 1996 blev Mohamed Taki Abdoulkarim, en konkurrent til Djohar, valgt til præsident. Han indførte en islamisk forfatning og gjorde landet til et teokrati; efter Takis død faldt magten i 1999 i hænderne på oberst Assoumane.

Økonomi

Økonomien er i store problemer. Manglende udenlandske investeringer som følge af det ustabile politiske styre har overladt den lille landbrugsbefolkning til sig selv. Der dyrkes vanilje, kryddernelliker, kaffe, sisal, kopra, maniok, ris, majs og kakao foruden blomster beregnet til fremstilling af parfume.

Store arealer landbrugsland går tabt på grund af erosion. Det meste af jorden består af sort basaltmateriale, der gør den porøs, hvilket er hovedårsagen til erosionen. Det store fåre- og gedehold samt manglen på konturpløjning bidrager til problemet.

Terræn og miljø

Øerne er fortrinsvis stejle. På øen Grande Comore ligger den endnu aktive vulkan Mt. Katala, der med sine 2.361 meter danner landets højeste punkt. Den porøse basaltjord dræner landet for overfladevand og er skyld i, at der kun på de øverste skråninger kan eksistere regnskov.

Referencer

Litteratur

• Geographica – Det Store Verdenskort med Landefakta, forlaget Könemann, Tyskland 2003, ISBN 3-8331-1213-1
• Hvad enhver dansker bør vide, Gyldendal, Ljubljana 2006, ISBN 87-02-04092-1
• Lademanns Leksikon, Lademanns forlag, København 2001, ISBN 87-15-06398-4

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Comorerne
• The World Factbook om Comorerne

v d r Den Arabiske Liga Algeriet Bahrain Comorerne Djibouti Egypten Forenede Arabiske Emirater Irak Jordan Kuwait Libyen Mauretanien Marokko Oman Palæstina Qatar Saudi-Arabien Somalia Sudan Syrien Tunesien Yemen

v d r Lande i Afrika Algeriet Angola Benin Botswana Burkina Faso Burundi Cameroun Centralafrikanske Republik Comorerne Demokratiske Republik Congo Republikken Congo Djibouti Egypten1 Elfenbenskysten Eritrea Etiopien Gabon Gambia Ghana Guinea Guinea-Bissau Kap Verde Kenya Lesotho Liberia Libyen Madagaskar Malawi Mali Marokko Mauretanien Mauritius Mozambique Namibia Niger Nigeria Rwanda São Tomé og Príncipe Senegal Seychellerne Sierra Leone Somalia Sudan Sydafrika Sydsudan Swaziland Tanzania Tchad Togo Tunesien Uganda Zambia Zimbabwe Ækvatorialguinea 1 Ligger delvis i Asien

v d r Lande i Frankofonien Medlemslande og -regioner Albanien Andorra Belgien (Vallonien) Benin Bulgarien Burkina Faso Burundi Cambodja Cameroun Centralafrikanske Republik (Suspenderet) Comorerne Congo Demokratiske Republik Congo Djibouti Dominica Elfenbenskysten Egypten Frankrig Gabon Grækenland Guinea Guinea-Bissau (Suspenderet) Haiti Kap Verde Laos Libanon Luxembourg Madagaskar (Suspenderet) Mali (Suspenderet) Marokko Mauritius Mauretanien Moldova Monaco New Brunswick (Canada) Niger Nordmakedonien Québec (Canada) Rumænien Rwanda Saint Lucia São Tomé og Príncipe Senegal Seychellerne Schweiz Tchad Togo Tunesien Vanuatu Vietnam Ækvatorialguinea Associerede medlemmer Cypern Ghana Observatører Armenien Georgien Kroatien Letland Litauen Mozambique Polen Serbien Slovakiet Slovenien Tjekkiet Ukraine Ungarn Østrig

Koordinater: 12°18′S 43°42′Ø / 12.3°S 43.7°Ø / -12.3; 43.7