Commonwealth of Nations

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Commonwealth of Nations (på dansk tidligere Det Britiske Statssamfund) er en sammenslutning af Storbritannien og en række andre stater, der overvejende er tidligere britiske kolonier, samt områder, der fortsat er under britisk styre eller under administration af andre medlemmer af statssamfundet. The Commonwealth indbefatter i dag dog også lande som Mozambique og Rwanda, der aldrig har været britiske kolonier.

De nordamerikanske koloniers løsrivelse

De 13 nordamerikanske koloniers løsrivelse fra den britiske krone og oprettelsen af USA som selvstændig stat førte til en omvurdering af de "hvide" koloniers stilling inden for det britiske imperium. De hvide bosættere i kolonierne krævede større selvstyre. Det førte til, at den britiske regering godkendte en rapport udarbejdet af generalguvernøren i Canada, som anbefalede større selvstyre for de canadiske provinser. Denne ordning blev indført i Canada i 1859, og senere også i Australien og New Zealand. Samtidig med at det britiske imperium underlagde sig store dele af Afrika og Asien som kolonier i sidste halvdel af 1800-tallet, fik de ældre "hvide" kolonier et stadig mere udstrakt selvstyre og en mere uafhængig stilling. På samme tid som de europæiske kolonimagter delte Afrika imellem sig, blev den første imperiekonference i 1887 afholdt mellem Storbritannien og de "hvide" kolonier.

Dominions

imperiekonferencen i 1926 blev det vedtaget, at Dominionerne, dvs. de "hvide" kolonier, skulle være selvstyrende enheder inden for Det britiske Statssamfund. Baggrunden for det var blandt andet, at den britiske regering ved krigsudbruddet i 1914 erklærede, at Det britiske Statssamfund var i krig med Tyskland, og det blev accepteret af samtlige Dominioner. Øget selvstyre blev belønningen for opbakningen af det gamle imperium. Dominions stillede også styrker til rådighed for imperiet: Canada stillede 640.000 mand, Australien 417.000, New Zealand 220.000 og Sydafrika, der havde fået dominionstatus i 1910, stillede 136.000. (Også de øvrige britiske kolonier skaffede "moderlandet" vigtige ressourcer til krigsførelsen. Indien stillede alene 1,4 millioner soldater, lige så mange som de "hvide" dominions tilsammen, uden at det førte til en ændring i Indiens kolonistatus.)

Efter at loven om selvstyre for Irland (Home Rule) blev vedtaget af det britiske parlament i 1920, blev den irske fristat (senere den Irske republik) i 1922 en dominion inden for Statssamfundet. De seks dominions: Canada, Australien, New Zealand, Newfoundland (der blev canadisk provins i 1933), Sydafrika og Irland fik stadig udstrakt selvstyre. Statssamfundet blev delt mellem Storbritannien og de seks dominions som ligeværdige partnere, og resten af det britiske imperium blev som områder direkte underlagt Storbritannien – en deling mellem de hvide og de farvede stater i Statssamfundet.

I Westminster-statutten fra 1931 blev det præciseret, at en lov vedtaget af det britiske parlament ikke skulle gælde for dominions, uden at den blev vedtaget af disse staters egne parlamenter, og samtidig blev navnet på Statssamfundet ændret til Commonwealth of Nations (Statssamfundet af Nationer). Under den 2. verdenskrig bakkede samtlige dominions igen op om Storbritanniens krigsførelse – med undtagelse af Irland der var neutralt. Kolonierne blev i langt højere grad end under 1. verdenskrig mobiliseret. Indien alene stillede med 2¼ million soldater.

Statssamfundet i nyere tid

Statssamfundet har i dag 52 medlemslande med et samlet indbyggertal (1988) på omkring 1500 millioner. Flere tidligere britiske kolonier står uden for Statssamfundet, efter at de blev selvstændige stater. Det gælder bl.a. Myanmar (1948), Sudan (1956), Maldiverne (1965) og Sydyemen (1967).

Det første land, der trak sig ud af Statssamfundet, var Den irske Republik (1949). Senere trak Sydafrika sig ud i 1961 i protest mod den kritik, landets raceundertrykkelse rejste i andre Statssamfundslande. Pakistan trak sig ud i 1972 i protest mod anerkendelsen af Bangladesh (tidligere Østpakistan).

Tidligere var de såkaldte Statssamfundspræferencer af stor økonomisk betydning for mange medlemmer, og disse præferencer bidrog også til, at en stor del af medlemslandenes udenrigshandel var med andre Statssamfundslande. Disse præferencer gav varer fra Statssamfundslande fri og til tider endog subventioneret adgang til markederne i andre medlemslande. Statssamfundspræferencerne er gradvis blevet afskaffet efter Storbritannien blev medlem af EU, og de øvrige Statssamfundslande har i vid udstrækning fået handelsaftaler eller andre ordninger med EU. (Statssamfundspræferencerne omfattede også Sydafrika, Namibia, Den irske Republik og Myanmar).

Flertallet af Statssamfundets medlemslande tilhører i dag "den tredje verden". I 1950 lancerede Statssamfundet Colomboplanen for at forbedre økonomien i de mindst udviklede Statssamfundslande. Udviklingssamarbejdet inden for Statssamfundet sker i dag i første række på områder som teknisk udvikling, landbrugsudvikling, sundhed, uddannelse og forskning. Det militære samarbejde inden for Statssamfundet er trappet kraftigt ned, ikke mindst efter at Storbritannien nedlagde sine oversøiske baser øst for Suez. Regeringslederne i Statssamfundslandene mødes regelmæssigt til de såkaldte Statssamfundskonferencer, som efter tur afholdes i medlemsstaternes hovedstæder. I 1965 blev der oprettet et Statssamfundssekretariat i London. Det har ansvaret for at koordinere samarbejdet mellem medlemslandene og for forberedelsen af Statssamfundskonferencer og andre møder inden for Statssamfundet.

De diplomatiske forbindelser mellem Statssamfundslandene varetages af højkommissariater og højkommissærer, som har samme rang og status som ambassader og ambassadører i forholdet mellem andre stater. Statssamfundslandene har ingen fælles bindende udenrigspolitik og har i flere vigtige spørgsmål været stærkt splittet. Men trods uenighed og trods det at enkelte Statssamfundslande i perioder ikke har haft diplomatiske forbindelser med hinanden, har hidtil kun tre medlemslande forladt Statssamfundet.

Det tidligere mandatområde Tanganyika blev selvstændig stat og medlem af Statssamfundet i 1961. Zanzibar blev selvstændigt i 1963, og efter sammenslutningen Tanganyika og Zanzibar blev Den forenede Republik Tanzania medlem af Statssamfundet i 1964. Forbundsstaten og kongedømmet Malaya blev en selvstændig stat og medlem af Statssamfundet i 1957 og udvidet til forbundsstaten Malaysia 1963. (Singapore trak sig ud af Malaysia og blev selvstændigt medlem i 1965).

Vest-Samoa blev selvstændig stat i 1962, men søgte først senere om medlemskab af Statssamfundet.

I 1995 blev den tidligere portugisiske koloni Mozambique optaget som medlem af Commonwealth. Zimbabwe har fra 11. december 2003 frasagt sig at være medlem af Commonwealth of Nations. Gambia også har fra 2. oktober 2013 frasagt sit medlemskab af Commonwealth[1], men blev medlem igen i 2018.[2]

Lande i Commonwealth of Nations

Medlemmer af Commonwealth of Nations er markeret med blåt

De med + mærkede lande, de såkaldte Commonwealth-riger (engelsk: Commonwealth Realm), indgår i en personalunion med Kong Charles 3. som konge. I disse lande (undtagen i Storbritannien selv) repræsenteres kongen af en generalguvernør, der udøver funktionen som statsoverhoved.

De med mærkede lande har deres egen monark. Resten af landene er republikker.

Referencer

  1. ^ The Gambia Leaves Commonwealth, BBC News (i engelsk), 2. oktober 2013.
  2. ^ The Gambia rejoins Commonwealth, gov.uk (i engelsk), 8. februar 2018.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Dominica.svg
Forfatter/Opretter: See File history below for details., Licens: CC0
The Flag of Dominica.
Flag of Jamaica.svg
Flag of Jamaica. “The sunshine, the land is green, and the people are strong and bold” is the symbolism of the colours of the flag. GOLD represents the natural wealth and beauty of sunlight; GREEN represents hope and agricultural resources; BLACK represents the strength and creativity of the people. The original symbolism, however, was "Hardships there are, but the land is green, and the sun shineth", where BLACK represented the hardships being faced.
Flag of Malaysia.svg
Flag of Malaysia – Jalur Gemilang (Stripes of Glory)
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Flag of Namibia.svg
Flag of Namibia
Flag of Nauru.svg
The national flag of Nauru. Pantone 280c (Blue) and Pantone 123c (Yellow). On Pantone's official website these colours have the hexadecimal codes of #012169 and #FFC72C.
Flag of Tuvalu.svg
Forfatter/Opretter: See File history, below, for details., Licens: CC0
Flag of Tuvalu.

Commonwealth of Nations.png
Forfatter/Opretter: User:Mclay1 (author of the adapted version of the source file: User:The splesh man), Licens: CC BY-SA 3.0

A world map of the member states of the Commonwealth of Nations as of 2 March 2011.

 
Member states
 
Suspended member states
 
Former member states
Flag of Brunei.svg
Forfatter/Opretter: Nightstallion, Licens: CC0
Bruneis flag
Flag of Maldives.svg
Flag of Maldives. The colours used are Pantone 186 C for red and Pantone 348 C for green.
Flag of Rwanda.svg
Flag of Rwanda. The flag ratio is 2:3 with the stripes being 2:1:1. Colors are the following officially: Pantone 299 C 2X (blue), RAL 6029 (green), RAL 1023 (yellow) and RAL 1003 (golden yellow). (As of 03/08/2010, the only color used is the Pantone 299 C, which is from here. The rest of the colors are RAL shades from here.)
Flag of Trinidad and Tobago.svg
Trinidad og Tobagos flag
Flag of Papua New Guinea.svg
Flag of Papua New Guinea
Colours: Pantone 186 C for red and 116 C for yellow