Codex Leningradensis
Codex Leningradensis (også kaldet Leningradkodeksen eller Leningradhåndskriftet) er et af de ældste bevarede manuskripter af hele den hebræiske bibel. Manuskriptet stammer ifølge dets kolofon fra år 1008 og er sandsynligvis produceret i Cairo[1] og udgør den ældste fuldstændige udgave af den tiberianske masorah til den jødiske bibel.
Sandsynligvis er Codex Leningradensis baseret på det såkaldte Codex Aleppo, der er adskillige årtier ældre, måske fra 920'erne, men ca. en tredjedel af Aleppokodeksen har været savnet siden 1947, hvilket gør Codex Leningradensis uhyre vigtigt i al kristen og jødisk bibelforskning. Leningradensis ligger således også til grund for den mest anvendte moderne tekstkritiske udgave af den hebræiske bibel, Biblia Hebraica Stuttgartensia (BHS).
Originalen befinder sig i Saltykov-Shchedrin (nationalbilioteket) i St. Petersborg (tidligere Leningrad) i Rusland, hvor det har været opbevaret siden midten af 1800-tallet.
Eksterne henvisninger
- The Westminster Leningrad Codex – en elektronisk udgave af Codex Leningradensis hos Westminster Hebrew Institute
Referencer
 | Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé
The 79th page of the Leningrad Codex containing text from the Tanakh, folio 040b (40 verso, 40v) showing Exodus 15:14–16:3.
Leningrad Codex cover page E (Folio 474a). A very old manuscript of the Hebrew bible. A former possession of Karaïte Jews. They claim its author was Karaite, a position denied by Rabbinic Jews.