Cloisonnisme
Émile Bernard: Boghvedehøstere, 1888 | |
Aktiv periode | 1800-tallets slutning |
---|---|
Land | Frankrig |
Centrale personer | Edouard Dujardin, Émile Bernard, Louis Anquetin, Paul Gauguin, Paul Sérusier |
Cloisonnisme (fr. cloison, 'skillevæg')[1] er et kunsthistorisk begreb som henviser til postimpressionistisk maleri som udmærker sig med hele, rene farveflader, der kan være adskilt med kraftige sorte konturer[1], typisk for fransk maleri i 1890'erne med Paul Gauguin og Émile Bernard som typiske repræsentanter.
Begrebet blev dannet af kunstkritikeren Edouard Dujardin ved udstillingen Salon des Indépendants i marts 1888.[2][3] Inspirationen kom blandt andet fra kirkernes blyindfattede glasmalerier fra 15- og 1600-tallet[4] og fra cloisonné-emaljer, hvor farvefelter er adskilt ved bronzeindfatninger.[5]
|
Referencer
- ^ a b Broby-Johansen, R. (1977): Kunstordbog, Viborg, ISBN 82-413-6079-6 Invalid ISBN, s. 42
- ^ Dujardin, Édouard (mars 1888): Aux XX et aux Indépendants: le Cloisonismé (sic!), Revue indépendante, Paris, s. 487-492
- ^ 'Cloisonnisme' hos Larousse.fr
- ^ 'Cloisonism' hos Ismer.se
- ^ Cloisonnisme hos Kunstonline.dk
Se også
Eksterne henvisninger
- Cloisonnisme i Store norske leksikon på Snl.no (norsk)
- Cloisonnisme hos Visual-arts-cork.com (engelsk)
- Cloisonnisme hos Kunstonline.dk
- Cloisonism hos Ismer.se (svensk)
|
Medier brugt på denne side
Self-portrait with portrait of Paul Gauguin, dedicated to Vincent van Gogh - "à son copaing [slang for "for his fellow"] Vincent, 1888"
Van Gogh had asked Bernard for a portrait of Gauguin, but Bernard did not feel able to create such (Gauguin, 20 years older [twice the age of Bernard!], was already famous at this time). Van Gogh however was totally fond of Bernard's painting, for its simplicity, and compared it to "a genuine Manet".
Gauguin painted, to "compensate", a self-portrait "with portrait of Bernard" in same year. Both paintings are held by VGM.Buckwheat Harvesters, 1888