Klikkemi
De to-kobbermekanismer i CuAAC katalytisk cyklus.
Klikkemi[1][2] er et begreb som blev introduceret i 2001; idéen er at skabe kemisk diversitet med nogle få kemiske reaktioner. Klikkemi bruges for eksempel i medicinalkemien til hurtigt at kunne fremstille og teste et stort antal stoffer.
I 2022 delte professorerne Carolyn R. Bertozzi fra Stanford University, Morten Meldal fra Københavns universitet og K. Barry Sharpless fra Scripps Research, La Jolla, i Californien Nobelprisen i kemi for "udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[3]
Kilder
- ^ 05 oktober 2022, videnskab.dk: Dansk professor får Nobelprisen i kemi 2022 Citat: "...For første gang i 25 år er en dansk forsker hædret med en nobelpris. Professor Morten Meldal fra Københavns Universitet får Nobelprisen for opfindelsen af klikkemi...", backup
- ^ 5. oktober 2022, dkuni.dk: Nobelpris går til dansk universitetsforsker Citat: "...Morten Meldal får Nobelprisen for at have lagt grunden til en funktionel form for kemi, kaldet klikkemi, hvor molekylære byggesten hurtigt og effektivt klemmer sig ind i hinanden...", backup
- ^ Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Pressemeddelelse fra Kungliga Vetenskapsakademien 5. oktober 2022.
|
Medier brugt på denne side
CuAAC Catalytic Cycle.png
Forfatter/Opretter: Vinteuilleverkuhn, Licens: CC BY 3.0
A diagram illustrating the Copper(I) catalysis of the Azide-Alkyne cycloaddition.
Forfatter/Opretter: Vinteuilleverkuhn, Licens: CC BY 3.0
A diagram illustrating the Copper(I) catalysis of the Azide-Alkyne cycloaddition.