Clement Attlee
The Right Honourable Clement Attlee 1. jarl Attlee | |
---|---|
Premierminister i det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland | |
Embedsperiode 26. juli 1945 – 26. oktober 1951 | |
Monark | George 6. |
Foregående | Winston Churchill |
Efterfulgt af | Winston Churchill |
Personlige detaljer | |
Født | 3. januar 1883 Putney, Storbritannien |
Død | 8. oktober 1967 (84 år) Westminster Hospital, Storbritannien |
Dødsårsag | Lungebetændelse |
Gravsted | Westminster Abbey |
Politisk parti | Labour Party |
Ægtefælle | Violet Attlee (fra 1922) |
Børn | Janet Helen Shipton, Martin Attlee, 2nd Earl Attlee, Felicity Ann Attlee, Alison Elizabeth Attlee |
Mor | Ellen Bravery Watson |
Far | Henry Attlee |
Søskende | Thomas Simons Attlee, Bernard Henry Bravery Attlee |
Uddannelsessted | City Law School Haileybury UK University College, Oxford |
Beskæftigelse | Professor, diplomat, politiker |
Religion | Agnosticisme |
Udmærkelser | Ridder af Hosebåndsordenen (1956) *Fellow of the Royal Society (1947) *Companion of Honour (1945) *Sejrsmedaljen *1914–15 Star *British War Medal *Fortjenstordenen (1951) |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Clement Richard Attlee (født 3. januar 1883, død 8. oktober 1967), var en britisk politiker, labourleder samt premierminister fra 1945 til 1951.
Attlee var født i London og havde til forskel fra de fleste andre labourledere en middelklassebaggrund. Han studerede i Oxford og blev tidligt socialt engageret. Under første verdenskrig var han bl.a. med ved Gallipoli og ved fronten i Frankrig. Han opnåede rang af major.
I 1922 blev Attlee valgt til Underhuset i en kreds i Østlondon. Han havde ministerposter i mellemkrigstidens labourregeringer og blev i 1935 formand for Labour. Han var under anden verdenskrig en loyal vicepremierminister under Churchill i den nationale samlingsregering.
I 1945 blev Attlee premierminister efter Labours jordskredssejr ved parlamentsvalget. Hans første embedshandling var at overtage Churchills rolle som britisk forhandligsleder på Potsdam-konferencen. Labourregeringen indførte den moderne velfærdsstat med en omfattende reform af social- og sundhedssystemet. Samtidig gennemførtes en omfattende nationalisering af store samfundsområder, herunder Bank of England, kulminer, stålindustri, elektricitet, gas, telefonvæsen og jernbaner.
Også en stor del af afkoloniseringen af det britiske imperium fandt sted i denne periode. Der opstod nye stater som Indien, Pakistan, Burma og Sri Lanka.
Den kolde krig opstod også i denne periode, og her stod Attlee sammen med sin udenrigsminister Ernest Bevin last og brast med USA og den øvrige vestlige verden og var med til at grundlægge NATO.
Labour genvandt et snævert flertal i Underhuset i 1950, men tabte i 1951 valget til De Konservative, og Attlee måtte gå af. Han ledede Labour indtil 1955, hvor han trådte tilbage. Clement Attlee blev adlet, forlod Underhuset og indtog et sæde i Overhuset, hvoraf han var medlem til sin død i 1967.
Eksterne henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information: |
|
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Coat of Arms of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland in the style used by the Government of Queen Elizabeth II from 1952 to 2022 (as used in all places except Scotland).
“ | Quarterly, First and Fourth Gules three lions passant guardant in pale Or armed and langued Azure (for England), Second quarter Or a lion rampant within a double tressure flory counter-flory Gules (for Scotland), Third quarter Azure a harp Or stringed Argent (for Ireland), the whole surrounded by the Garter; for a Crest, the imperial crown Proper; for Supporters, dexter a lion rampant guardant Or crowned as the Crest, sinister a unicorn Argent armed, crined and unguled Proper, gorged with a coronet Or composed of crosses patée and fleurs de lys a chain affixed thereto passing between the forelegs and reflexed over the back also Or; Motto 'Dieu et mon Droit’ ('God and my Right') below the shield. | ” |
- PINCHES, J.H & R.V., The Royal Heraldry of England, 1974, Heraldry Today.