Claus Pedersen (bordtennisspiller)
Claus Pedersen | |
---|---|
Født | 4. november 1948 (74 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Bordtennisspiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
- For alternative betydninger, se Claus Pedersen. (Se også artikler, som begynder med Claus Pedersen)
Claus Jørn Pedersen (født 4. november 1948-) er på nationalt plan den suverænt mest vindende danske bordtennisspiller gennem tiderne.
Han blev dansk mester i herresingle 15 gange og var i finalen hvert år i perioden 1967-84. Derudover blev han dansk mester otte gange i herredouble, fire gange i mixed double og tre gange for hold. Som ungdomsspiller vandt han fire danmarksmesterskaber.
Internationalt opnåede han 375 landskampe og er dermed den danske idrætsmand, der har opnået flest landskampe uanset sportsgren. Han opnåede sin bedste placering på verdensranglisten i 1979, hvor han var placeret som nummer 30.
Som veteranspiller blev han i 2012 for første gang verdensmester i herresingle. Det var i rækken for spillere over 60 år. I 1996 vandt han VM-bronze i herresingle for spillere over 40 år og guld i herredouble med Li Yuxiang fra Tyskland. Han vandt også guld i herredouble i 2008. Her var det sammen med landsmanden Niels Ramberg i rækken for spillere over 60 år.[1]
Claus Pedersen er æresmedlem af bordtennislubben Sisu/MBK i Aarhus.
Referencer
- ^ [1] Arkiveret 7. februar 2020 hos Wayback MachineMedaljeoversigt ved Danish Ping Pong Vikings
Eksterne henvisninger
- Claus Pedersens profil hos ITTF (engelsk)
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Artiklen om Claus Pedersen (bordtennisspiller) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |