Claus Grube

Claus Grube
Født14. december 1950 (73 år) Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJurist, diplomat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Claus Grube (født 14. december 1950 i København) er en dansk diplomat med speciale i Europapolitik.

Han læste H.A. på Handelshøjskolen i København 1970-72 og derefter uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet 1976.

Grube blev ansat som jurist i Justitsministeriet 1976, var dommerfuldmægtig i Gentofte Kriminalret og blev ansat i Udenrigsministeriet i 1977 som sekretær med ansvar for EU's handelspolitik og økonomisk samarbejde, 1978 fuldmægtig, 1983 ledelsessekretær, 1993 kontorchef i Europaafdelingen og derefter afdelingschef i 1997. Han har desuden haft mange rådgiverstillinger, bl.a. på den danske ambassade i Paris og to gange ved EU-repræsentationen i Bruxelles. Han var således Danmarks stedfortrædende og faste repræsentant (ambassadør) ved EU 2000-09.

2009-2013 var Grube departementschef i Udenrigsministeriet indtil han var involveret i en skandale om hemmeligholdelse og opfordring til kreativ bogføring.[1][2] Fra 1. oktober 2013 har han været Danmarks ambassadør i London indtil han i 2017 gik på pension. Fra 2017 har Grube arbejdet som selvstændig rådgiver for virksomheder i Storbritannien og Danmark, samt foredragsholder om internationale forhold og EU.

I fritiden dyrker Claus Grube især musikken og sejlsport.[kilde mangler] Han er gift med kunstmaler Susanne Fournais Grube. De har fem børn fra tidligere ægteskab.

Grube, som er kammerherre, er medlem af bestyrelsen for Danmark-Amerika Fondet, Hamlet Scenen, Ærø Museum, Herregården Søbygård, Rotary og Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, samt Senior Advisor for Flint Global Ltd, London og Seafresh Goup Holding Ltd,UK. Tillige Senior Fellow i AxcelFuture tænketanken.

Grube spillede en central hovedrolle i forbindelse med Tibetsagen, hvor demonstranter ulovligt blev forvist af politiet.[3]

Dekoration

  • Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen (16. april 2011)
  • Løveordenens storkors (Finland)
  • Kommandør af Kroneordenen (Belgien)
  • Ridder af 1.grad af Den Nationale Fortjenstorden (Frankrig)
  • Phønix Ordenens storkors (Grækenland)
  • Æresborger (freeman) i London 2017.
  • Æresalumne, Københavns Universitet, 2009.

Kilder

Referencer

  1. ^ Anton Geist, Hans Redder (19. maj 2012), Hvad politikerne ikke ved..., Information, hentet 7. februar 2018
  2. ^ Poul Erik Andersen (20. maj 2012), Departementschef hemmeligholdt fusk for minister og Folketing, Den Korte Avis, arkiveret fra originalen 7. februar 2018, hentet 7. februar 2018
  3. ^ Topdiplomater får tæv i Tibetskandale