Clara Pontoppidan

Clara Pontoppidan
Personlig information
Andre navn(e)Clara Rasmussen (pigenavn)
Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab)
Født23. april 1883 Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Død22. januar 1975 (91 år) Rediger på Wikidata
Hellerup, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedOrdrup Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ForældreH. Rasmussen & hustru Caroline Brammer
ÆgtefælleCarlo Wieth (1906-1917) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, selvbiograf, stemmeskuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFortjenstmedaljen i guld (1948)
Kaj Munk-Prisen (1964)
Kommandør af Dannebrog (1959)
Tagea Brandts Rejselegat (1937)
Ingenio et arti (1931) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Clara Wieth Pontoppidan (født 23. april 1883 i København, død 22. januar 1975 sammesteds) var en dansk skuespillerinde.

Hun var uddannet på det Det kongelige Teaters elev- og balletskole i 1892 og fik sin teaterdebut på Det kongelige Teater i 1901. Siden engageret ved Dagmarteatret, Det Ny Teater og Alexandra-teatret. Fra 1925 igen knyttet til Det kongelige Teater. Roller bl.a. som Anna Sophie Hedvig (Abell), Hertha ("Tante To") i Skærmydsler (Wied), Fru Levin i Indenfor Murene (Nathansen).

Filmroller

Hun havde filmroller fra 1910, men var faktisk allerede blevet filmet i 1902 hvor hun som 15-årig balletpige dansede en pas de deux for filmpioner Peter Elfelt. I 1911 blev hun ansat hos Nordisk Film, hvor hendes første film blev Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvor hun spillede en ung troskyldig pige, der falder i klørene på grumme menneskehandlere – en rolle hun gentog med mindre variation i filmen Mormonens offer, hvor skurken nu er en skurkagtig mormon, der vil indlemme hende i sit harem. Clara blev i årene op til 1. verdenskrig en af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner og medvirkede i en lang række stumfilm. Mellem 1913 og 1915 medvirkede hun desuden i en række svenske film. Hun havde sine bedste år som filmskuespillerinde i stumfilmens æra, men medvirkede også i en del tonefilm, her hovedsageligt i biroller. I 1958 fik hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for rollen i filmen En kvinde er overflødig. Hendes sidste film var Takt og tone i himmelsengen fra 1972. Hvis hendes dans i 1902 tæller med, bliver det til en filmkarriere på over 70 år.

Clara var datter af købmand H. Rasmussen og hustru Caroline Brammer. Hun var gift to gange. Første gang i 1906 med skuespilleren Carlo Wieth (1885-1943), som hun også indspillede nogle film med (fx Ekspeditricen). Anden gang blev hun gift med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (1889-1953), der nedstammede fra slægten Pontoppidan og gav hende det kendte efternavn.

Hun døde den 22. januar 1975 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.

Hæder

Filmografi

Stumfilm

Tonefilm

Litteratur

  • Selvbiografi: Eet liv – mange liv, 4 bind, 1949–1963. Bearbejdet udgave, 1965–1968.
  • Holger Jerrild, "Hos Clara Pontoppidan", s. 74-84 i: Gads Danske Magasin, 1934.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side