Ciskønnet
Ciskønnet er en betegnelse for personer, hvis kønsidentitet er i overensstemmelse med personens tildelte køn ved fødslen.[1][2][3] Det kan således være person som blev tildelt kønnet "kvinde" ved fødslen, og som også oplever sig selv som kvinde, og tilsvarende for en mand.[4] En ciskønnet person kaldes også en ciskvinde hvis det er en kvinde,[5] eller en cismand hvis det er en mand.[6] Man kan også bruge ordene cisperson[7] eller bare cis.[4] Ciskønnet står i modsætning til transkønnet som bruges hvis en person ikke identificerer sig med sit fødselskøn.[4][8]
Oprindelse
Ordet ciskønnet er konstrueret med præfikset cis- som stammer fra latin og betyder "på denne side",[9] i modsætning til det latinske præfiks trans- som betyder "på den anden side af".[10]
Ordet stammer på dansk fra det engelske tilsvarende ord cisgender.[9][11] Det stammer igen fra det tyske zissexuell (cisseksuel) som først blev introduceret i artiklen "Die Transsexuellen und unser nosomorpher Blick" fra 1991 af den tyske sexolog Volkmar Sigusch.[12][13]
Referencer
- ^ Iben Katrine Alminde; Lise Richter (28. oktober 2019), "Ny undersøgelse: LGBT-personer trives markant dårligere end heteroseksuelle og ciskønnede", Dagbladet Information, hentet 29. januar 2021,
ciskønnede er personer, som netop identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen
- ^ Sara Skaarup (19. december 2016), "Kender du de 9 forskellige kønsidentiteter?", Femina, hentet 29. januar 2021,
Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen.
- ^ Rose Marie Balslev Willert (11. februar 2020), "Ciskønnet, safe space og woke: Forstå de identitetspolitiske begreber her", Kristeligt Dagblad, hentet 29. januar 2021,
En person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens med det køn, personen er født med.
- ^ a b c Helene Desirée Jørgensen (6. maj 2020), "Bliv klogere på, hvad det vil sige at være ciskønnet", Woman, Bonnier Publications, hentet 29. januar 2021,
En kvinde, der identificerer sig som kvinde, som også er født som kvinde, er ciskønnet.
- ^ Jørgen Nørby Jensen (2018), "ciskvinde", Nye ord i dansk — fra 1955 til i dag, Dansk Sprognævn
- ^ Jørgen Nørby Jensen (2018), "cismand", Nye ord i dansk — fra 1955 til i dag, Dansk Sprognævn
- ^ Jørgen Nørby Jensen (2019), "cisperson", Nye ord i dansk — fra 1955 til i dag, Dansk Sprognævn
- ^ Jørgen Nørby Jensen (2013), "transkønnet", Nye ord i dansk — fra 1955 til i dag, Dansk Sprognævn
- ^ a b Jørgen Nørby Jensen (2015), "ciskønnet", Nye ord i dansk — fra 1955 til i dag, Dansk Sprognævn
- ^ "trans-", Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 29. januar 2021
- ^ Ciskønnet, LGBT+ Danmark, 28. marts 2016, hentet 29. januar 2021
- ^ Volkmar Sigusch (februar 1998), "The Neosexual Revolution", Archives of Sexual Behavior (engelsk), vol. 27, no. 4, s. 331-359, doi:10.1023/A:1018715525493, PMID 9681118
- ^ "ciskønnet", Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 29. januar 2021
Se også
- Cis- og trans- for andre anvendelse af disse præfikser.
Spire Denne artikel om LGBT er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|