Cirkus Bech-Olsen
Cirkus Bech-Olsen var et dansk omrejsende cirkus, som blev startet 1908 af den danske mesterbryder, Magnus Emanuel Bech-Olsen (1866-1932). Cirkus Bech-Olsen havde en periode også fast spillested i København, da Bech-Olsen lejede et grundstykke på Ladegårdens jorder, hvor han i 1910 indviede en cirkusbygning af træ på Åboulevarden i København med plads til 2.000 tilskuere.[1] Senere drev Bech-Olsen for en kortere periode biografteater under navnet Kæmpe Biografen i bygningen, der blev revet ned i 1919.
Efter næsten 25 år som cirkusdirektør døde Magnus Bech-Olsen i 1932, Cirkus Bech-Olsen blev overtaget af hans søn Manne Bech-Olsen, men ophørte to år senere i 1934.

Kilder og referencer
- ^ Allan Mylius Thomsen (8. oktober 2022). "LADEGÅRDEN NEDRIVES 1930". Facebookgruppen Gamle København. Hentet 8. oktober 2022.
![]() | Spire Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Denne plakat blev brugt af Cirkus Bech Olsen i 1910, hvor hovedattraktionen var babyelefanten Kaspar. Kaspar blev født i Zoologisk Have i København den 9. december 1907. Forældrene var hanelefanten Chang og hunelefanten Ellen, begge asiatiske elefanter. I 1910 og 1911 udlejede Zoologisk Have elefanten til Cirkus Bech Olsen, hvilket gav anledning til heftig pressedebat om dyr i cirkus. (Kilde: Danske Cirkusvenner)