Circle line

Circle line
Litra S7-tog på Wood Lane på vej mod Hammersmith.
Overblik
Type	Delvis under jorden
System	London Underground
Antal stationer	36
Passagertal	114,6 millioner (2011-12)[a][1]
Farve på kort	Gul
Website	tfl.gov.uk
Drift
Åbnet	Infrastruktur åbnet i etaper mellem 1863 og 1884, vist som en separat bane på netværkskortet fra 1949.
Depot(er)	Hammersmith
Rullende materiel	S7-materiel (7 vogne pr. togsæt)
Teknisk
Strækningslængde	27 km
Sporvidde	1435 mm
Transport for Londons jernbaner London Underground Bakerloo Central Circle District Hammersmith & City Jubilee Metropolitan Northern Piccadilly Victoria Waterloo & City Andre baner Docklands Light Railway Tramlink Overground TfL Rail v d r

Circle line er en London Underground-rute i en spiralform, der kører fra Hammersmith til Edgware Road og derefter i et loop en gang rundt om det centrale London og tilbage til Edgware Road. Jernbanen er under terræn på den centrale strækning og i loopet øst for Paddingdon og, modsat Londons dybtliggende tube-baner, er jernbanetunnellerne beliggende lige under overfladen og er af en størrelse svarende til de britiske fjernbaner. Banen er farvet gul på netværkskortet og de 27 km betjener 36 stationer, inklusive hovedparten af Londons fjerntogsterminaler. Størstedelen af ruten og alle stationerne deles med District, Hammersmith & City og/eller Metropolitan lines. Circle line og Hammersmith & City line har til sammen over 114 million rejsende hvert år. 21 af de 36 stationer er under jorden.

Den første strækning åbnede i 1863, da Metropolitan Railway åbnede verdens første undergrundsbane mellem Paddington og Farringdon med trævogne og damplokomotiver. Samme år anbefalede en rapport fra en undersøgelseskomité en "indre cirkel" af jernbaner for at forbinde Londons jernbaneterminaler, og Metropolitan District Railway (almindeligt kendt som District Railway) blev dannet det næste år for at bygge den sydlige del af banen. Grundet en konflikt mellem de to selskaber blev den indre cirkel først fuldendt i oktober 1884. Banen blev elektrificeret i 1905, og i juli 1933 blev de to selskabet sammenlagt, da London Passenger Transport Board blev dannet. I 1949 blev Circle line vist på et London Underground-kort for første gang. I december 2009 blev den cirkulære rute rundt om Londons centrum på nordsiden af Themsen afbrudt ved Edgware Road og forlænget mod vest, for at blive en spiral, der betjener Hammersmith.

Signalsystemet bliver opgraderet og C-materiel er for nylig blevet erstattet af det nye 7-vogns S7-materiel i et program, der var fuldendt i 2015.

I 1863 åbnede Metropolitan Railway, verdens første undergrundsjernbane, i London mellem Paddington og Farringdon, for at forbinde Great Western Railways relativt afsides endestation på Paddington med Euston og King's Cross Stationer og City, Londons finansielle hjerte. Samme år anbefalede en rapport fra en undersøgelseskomité en "indre cirkel" af jernbaner, som skulle forbinde London-terminalerne, som var blevet bygget eller var under anlæg. Det følgende år blev Metropolitan District Railway (almindeligt kendt som District Railway) dannet for at anlægge og drive en jernbane fra South Kensington til Tower Hill. I 1868 åbnede Metropolitan Railways vestlige forlængelse fra en ny station ved Paddington til South Kensington. I maj 1870 havde District Railway åbnet sin bane fra West Brompton til Blackfriars via Gloucester Road og South Kensington, hvor driften oprindeligt blev varetaget af Metropolitan Railway.^[2] I 1871 havde District Railway anlagt en endestation på Mansion House, og den 18. november 1876 åbnede Metropolitan Railway sin endestation på Aldgate.^[3] Grundet konflikt mellem de to selskaber krævede det en parlamentarisk lov før yderligere arbejde blev udført på den indre cirkel.^[4] I 1882 forlængede Metropolitan Railway sin bane fra Aldgate til en midlertidig station ved Tower Hill, District Railway færdiggjorde sin bane til Whitechapel, og 6. oktober 1884 blev den midlertidige station erstattet med en fælles station, og den indre cirkel var fuldendt.^[5][6] Metropolitan Railway kørte togene i urets retning eller de "ydre" tog, og District Railway de "indre" tog mod uret.^[7]

Så vel som den "indre cirkel", kørte andre ruter rundt om London, selvom ingen af disse var en fuld cirkel. Fra 1872 begyndte L&NWR en "ydre cirkel"-rute fra Broad Street til Mansion House via Willesden Junction og Earl's Court, ved omlægning af en tidligere rute, der havde kørt til Victoria, og GWR begyndte en "mellemcirkel"-rute fra Moorgate til Mansion House via Latimer Road og Earl's Court. Begge disse ruter blev forkortet til Earl's Court i hhv. 1900 for "mellemcirklen" og i 1909 for den "ydre cirkel". GWR-ruten overlevede som et shuttletog fra Hammersmith & City line til Addison Road (nu Kensington (Olympia)) indtil 1940.^[7]

Midland Railway kørte i en kort overgang en "super-ydre cirkel" fra St Pancras til Earl's Court fra 1878–1880.^[7] I dag kører London Overground tog mellem Clapham Junction, Willesden Junction og Dalston Junction og mellem Dalston Junction og Clapham Junction.

Trævogne blev oprindeligt trukket af damplokomotiver, og ved begyndelsen af det 20. århundrede havde District og Metropolitan Railways forøget konkurrence i det centrale London fra de nye elektriske underjordiske tube-baner og sporvogne. Brugen af damp under jorden medførte røgfyldte stationer og vogne, der var upopulære hos passagererne, og omdannelse til elektrisk drivkraft blev set som vejen frem.^[8]. Eksperimenter blev udført på strækningen fra Earl's Court til High Street Kensington, og et fællesejet tog med seks vogne begyndte passagerdrift i 1900. Herefter blev et vekselstrømsystem foreslået, og dette blev accepteret af begge parter. District Railway ledte efter en måde til at rejse den nødvendige kapital og fandt i 1901 en investor, amerikaneren Charles Yerkes. Han dannede Underground Electric Railways of London (UERL), og hans erfaring fra USA fik ham til at favorisere jævnstrøm med tredjeskinne-forsyning, magen det det i brug på City & South London Railway og Central London Railway. Efter voldgift fra Board of Trade blev jævnstrømssystemet vedtaget og jernbanerne begyndte elektrificeringen af ruterne, ved brug af togsætsmateriel.^[9]

The District og Metropolitan Railways købte forskellige elektriske togsæt. De havde dog begge åbne saloner, men Metropolitans havde døre i enderne og Districts B-materiel havde skydedøre i midten af hver vogn.^[10] Da indsættelse blev forsøgt den 1. juli 1905 væltede et Metropolitan-tog tredjeskinnen på District Railway. Efterfølgende blev Metropolitan-togene modificeret før de kørte igen på District-banerne og fuldstændig elektrisk betjening begyndte den 24. september. Oprindeligt var driften med 6-vogns tog, men dette blev reduceret til 4 vogne.^[11] Metropolitan-vognene blev kort efter modificeret til at indeslutte enderne^[12] og i sidste ende til at tilføje skydedøre i midten.^[13] Driften blev forøget til 5 vogne i 1918, og I 1921 indsatte Metropolitan Railway nyt materiel med tre par dobbeltskydedøre på bivogne.^[14] I 1926 overtog Metropolitan al inner circle-drift, bortset fra 3 tog på søndage.^[15]

(c) Martin Addison, CC BY-SA 2.0

Den 1. juli 1933 blev Metropolitan og Metropolitan District Railways sammenlagt med andre Underground-jernbaner, sporvejsselskaber og busoperatører for at danne London Passenger Transport Board. De elektriske togsæt fra Metropolitan Railway blev renoveret i 1934 på Acton Works for at blive 18 5-vognstog af Circle-materiel og var først malet rød og creme, dog senere malet helt rød for at reducere omkostningerne. Disse tog havde førsteklasseskupéer,^[16] men de blev nedgraderet i 1940.^[17] Fra 1947 blev disse tog erstattes af 5-vognstog af O- og P-materiel med fjernstyrede døre, opereret af togføreren, der blev frigjort ved overdragelsen af F-materiel til Uxbridge-banen.^[18] Becks netværkskort fra 1933 viste en Metropolitan line nord for High Street Kensington og Mark Lane Stationer og en District line syd for disse punkter.^[19] På 1947-kortet blev Metropolitan og District lines vist sammen i den samme farve,^[20] og to år senere, i 1949, blev Circle line betegnet separat på kortet.^[21]

I 1959-60 blev Circle line-tog forlænget til 6 vogne, samme længde som dem i drift på Hammersmith & City line, og de to baners materiel blev integreret og vedligeholdelsen samlet på Hammersmith-depotet, hvilket frigav Neasden depot til det nye A-materiel.^[22] C-materieltog af aluminium, med passagerinformationssystemer og oprindeligt umalede, erstattede disse tog fra 1970.^[23] Enmandsbetjening af togene blev foreslået i 1972, med pga. konflict med fagforbundene blev det ikke iværksat før 1984.^[24] I 2003 blev Circle lines infrastruktur delvist privatiseret i et offentligt-privat partnerskab, ledet af Metronet-konsortiet. Metronet blev sat under administration i 2007, og det regionale instans Transport for London overtog ansvarsområderne.^[25]

Den 7. juli 2005 omkring kl. 08:50 eksploderede bomber på to Circle line-tog. Det ene kørte mellem Liverpool Street og Aldgate, og det andet var ved Edgware Road. Bomberne dræbte 15 personer, inklusive de to selvmordsbombere.^[26][27] Efter angrebene var hele Circle line lukket indtil 8. august.^[28] En dag før alkoholforbud i Londons offentlige transportsystem trådte i kraft, blev en fest afholdt 31. maj 2008 primært på Circle line. Tusinder af personer deltog, og 17 blev arresteret af politiet for utilstedelig opførsel, hvilket sidenhen førte til at flere stationer lukkede.^[29]

Indtil 13. december 2009 kørte Circle line-tog i begge retninger rundt i en cirkel med 27 stations og 20,75 km spor. I 2006 var 14 tog i drift på banen med et interval mellem togene på 8+¹⁄₂ minutter i myldretiderne og 8 minutter udenfor myldretiderne. Den korteste køretid rundt i cirklen uden myldretiden var 51+¹⁄₂ minutter,^[30] men holdetider på stationerne forlængede dette.^[b]

Circle line før forlængelsen til Hammersmith

I december 2009 blev Circle line forlænget til også at omfatte Hammersmith & City-ruten fra Edgware Road til Hammersmith. Frem for at fortsætte rundt i cirklen kører togene nu fra Hammersmith til Edgware Road, hvorfra de kører en omgang i cirklen for at ende på Edgware Road, hvor togene vender og returnerer ad samme rute. Jævnligt fortsætter tog også med uret rundt gennem Edgware Road til yderligere station. Ruten blev ændret for at forbedre pålideligheden og øge frekvensen på Hammersmith-grenen.^[32]

Det første litra S7-tog indgik i passagerdrift på Hammersmith & City line den 6. juli 2012 og kørte som shuttletog mellem Hammersmith og Moorgate,^[33] og kørte på Circle line første gang den 2. september 2013.^[34][35][36] Fra juni 2014 blev alle afgange kørt af S7-materiel.

Circle lines siden 13. december 2009 og de London boroughs den betjener

v d r Circle line
Legend
District line Hammersmith Goldhawk Road Hammersmith depot Shepherd's Bush Market Central line Wood Lane Fra Hammersmith til Liverpool Street Latimer Road fælles rute med Hammersmith & City line Ladbroke Grove Westbourne Park District line Royal Oak High Street Kensington Crossrail via Ealing Broadway Gloucester Road Notting Hill Gate Bayswater South Kensington Paddington Praed Street Junction Sloane Square Edgware Road Victoria Metropolitan line Baker Street St. James's Park Great Portland Street Westminster Euston Square Embankment Thameslink King's Cross St. Pancras Temple Farringdon Blackfriars City Thameslink Mansion House Barbican Cannon Street Monument Moorgate Tower Hill Liverpool Street Aldgate Crossrail via Whitechapel District line til Upminster H'smith & City line til Barking

Circle line er 27 km lang med 35 stationer.^[37] Store dele af banens spor og alle banens stationer er delt med de andre London Underground sub-surface-baner: fra Hammersmith til umiddelbart før Aldgate med Hammersmith & City line, fra Baker Street til Aldgate med Metropolitan line og fra Tower Hill Station til Edgware Road Station med District line.^[38] Banen er elektrificeret med et firskinne-jævnstrømssystem, bestående af en central strømskinne med en strømtilførelse på −210 V og en skinne udenfor køreskinnerne på +420 V, hvilket giver en potentiel spændingsforskel på 630 V.^[39] Køreskinnerne er ikke elektrificeret. Store dele af den 3,9 km lange dobbeltsporede jernbane fra endestationen Hammersmith til Westbourne Park Station er på en 6 m høj murstensviadukt.^[40]

Øst for Westbourne Park passerer banen under Great Western Main Line før den igen kommer op til overfladen ved Royal Oak Station og langs fortsætter langs fjernbanens spor til en ø-perron umiddelbart nord for perronerne til forstadstog på Paddington station.^[38] Banen entrerer en cut-and-cover-tunnel for enden af perronerne og møder District line og den anden ende af Circle line fra Bayswater i Praed Street-udfletningen, før den passerer gennem Edgware Road Station i en afgravning. Efter King's Cross St. Pancras Station kommer banen ud af tunnellen, før den passerer under Ray Street Gridiron, der bærer City Widened Lines, der i øjeblikket benyttes af Thameslink-tog.^[38][41] Tunnel begynder igen efter Farringdon Station. Der er endeperroner på Moorgate Station.^[38]

Efter at have passeret gennem Aldgate Station slutter banen sig til District line ved Tower Hill. Denne del af banen omfatter stationer på Victoria Embankment på Themsens nordlige bred, indtil Westminster Station.^[38] Vest for Gloucester Road Station drejer banen fra District lines hovedpart for at slutte sig til District lines Edgware Road-afgrening umiddelbart før High Street Kensington Station.^[38] I Bayswater er banen i afgravning og denne skjules af en falsk facade som to fem-etagers huse på Leinster Gardens nr. 23 og 24.^[42] Togene ankommer herefter til et andet sæt perroner på Paddington Station før banen igen slutter sig til Hammersmith & City line i Praed Street-udfletningen og ender på Edgware Road Station, der har fire perroner.^[38]

Per december 2012 er der seks tog i timen, der standser på alle stationer,^[43] og kræver 18 tog i drift.^[37] Rejsetiden fra Edgware Road, rundt i cirklen og videre til Hammersmith tager 72 minutter udenfor myldretiden.^[43] Sammen med Hammersmith & City line foretages over 114 millioner rejser hvert år.^[1] Paddington og alle stationer i loopet ligger i zone 1, og dem på Hammersmith-banen i zone 2.^[44]

Der er ikke regulær drift til Barking. Der er dog to tog per dag, der kører fra Barking til Edgware Road via Victoria før kl. 06:00 (per februar 2015).^[45]

Driften udføres med 7-vogns-S-materiel, og ligesom 8-vognsudgaven, der nu er i drift på Metropolitan line, er disse tog en del af Bombardiers Movia-familie og har aircondition, da tunnellerne under overfladen, modsat dem på de dybereliggende tube-baner, godt kan udlede den varme luft.^[46] Disse tog har regenerative bremser, hvilket sender omkring 20 procent af energien tilbage til netværket.^[47] De har en tophastighed på 100 km/t.^[46] Et 7-vogns-S-materiel har en kapacitet på 865 passagerer, sammenlignet med de 739, der var plads til i 6-vogns-C-materiellet, de erstattede.^[48][49] Med en længde på 117 m, er S-materiellet 24 m længere end det 93 m lange C-materiel, så stationsperronerne skulle forlænges.^[50] Det er planlagt at forøge traktionsspændingen fra de nuværende nominelle 630 V til 750 V for at give bedre ydeevne og gøre det muligt for togene at returnere mere energi til netværket gennem de regenerative bremser.^[49]

Banens depot er ved Hammersmith,^[c] nær Hammersmith Station, og blev oprindeligt anlagt af Great Western Railway, og blev drevet af Metropolitan Railway, da den fælles Hammersmith & City Railway blev elektrificeret i begyndelsen af det 20. århundrede.^[51] På sidespor ved Barking, Farringdon og nær High Street Kensington (kendt som Triangle-sidesporene) overnatter togene.^[37]

Sammen med indsættelsen af 7-vogns-S-materiel, bliver sub-surface-sporene, strømforsyningen og signalsystemerne opgraderet i et program, der har til formål at øge myldretidskapaciteten på Circle og Hammersmith & City lines med 65 procent ved udgangen af 2018.^[52][53][54] Et enkelt kontrolrum for sub-surface-netværket etableres i Hammersmith, og et ATC-system vil erstatte signaludstyr tilbage fra 1940'erne.^[53][55] Crossrail-banen, der krydser gennem London og planlægges åbnet i 2018, forventes at reducere overbelægning på Circle line-tog mellem Paddington og Aldgate.^[56][57]

Station	Billede	Åbnet[6]	Yderligere information	Beliggenhed
Hammersmith		13. juni 1864	Flyttet til nuværende beliggenhed 1. december 1868.[6]	51°29′39″N 000°13′30″V / 51.49417°N 0.22500°V / 51.49417; -0.22500 (01 - Hammersmith tube station)
Goldhawk Road		1. april 1914		51°30′07″N 000°13′37″V / 51.50194°N 0.22694°V / 51.50194; -0.22694 (02 - Goldhawk Road tube station)
Shepherd's Bush Market		13. juni 1864	Flyttet til nuværende beliggenhed 1. april 1914.[6] Omdøbt fra "Shepherd's Bush" i 2008.[58]	51°30′21″N 000°13′35″V / 51.50583°N 0.22639°V / 51.50583; -0.22639 (03 - Shepherd's Bush Market tube station)
Wood Lane		1. maj 1908	Åben som Wood Lane (Exhibition) 1908–14 og som krævet fra 1920 som Wood Lane (White City). Omdøbt White City i 1947 og lukket i 1959,[6] indtil genåbning som Wood Lane den 12. oktober 2008.[59]	51°30′35″N 000°13′27″V / 51.50972°N 0.22417°V / 51.50972; -0.22417 (04 - Wood Lane tube station)
Latimer Road		16. december 1868	Lukket fra 17. januar til 1. august 2011 for spor- og renoveringsarbejder.[60]	51°30′50″N 000°13′02″V / 51.51389°N 0.21722°V / 51.51389; -0.21722 (05 - Latimer Road tube station)
Ladbroke Grove		13. juni 1864	Åbnet som Notting Hill, omdøbt Notting Hill & Ladbroke Grove i 1880, Ladbroke Grove (North Kensington) i 1919, og Ladbroke Grove i 1938.[6]	51°31′02″N 000°12′38″V / 51.51722°N 0.21056°V / 51.51722; -0.21056 (06 - Ladbroke Grove tube station)
Westbourne Park		1. februar 1866	Flyttet til nuværende beliggenhed 1. november 1871,[6] og var en Great Western Main Line-fjerntogsstation fra 1871 til 1992.[61]	51°31′16″N 000°12′04″V / 51.52111°N 0.20111°V / 51.52111; -0.20111 (07 - Westbourne Park tube station)
Royal Oak		30. oktober 1871	Også en Great Western Main Line-station efter åbningen[62] og indtil 1934	51°31′09″N 000°11′17″V / 51.51917°N 0.18806°V / 51.51917; -0.18806 (08 - Royal Oak tube station)
Paddington		10. januar 1863	Åbnet som Paddington (Bishop's Road), omdøbt i 1948.[6] Forbindelse til Bakerloo og District lines og Paddington fjerntogsstation.	51°31′07″N 000°10′46″V / 51.51861°N 0.17944°V / 51.51861; -0.17944 (09 - Paddington station (H&C platforms))
Edgware Road		10. oktober 1863	Forbindelse til District line og Circle line mod uret.	51°31′12″N 000°10′04″V / 51.52000°N 0.16778°V / 51.52000; -0.16778 (10 - Edgware Road tube station)
Baker Street		10. januar 1863	Forbindelse til Bakerloo, Jubilee og Metropolitan lines.	51°31′19″N 000°09′25″V / 51.52194°N 0.15694°V / 51.52194; -0.15694 (11 - Baker Street tube station)
Great Portland Street	(c) John Barrett, CC BY-SA 2.0	10. januar 1863	Åbnet som Portland Road, omdøbt Great Portland Street i 1917. Kaldet Great Portland Street & Regent's Park 1923–33.[6]	51°31′26″N 000°08′38″V / 51.52389°N 0.14389°V / 51.52389; -0.14389 (12 - Great Portland Street tube station)
Euston Square		10. januar 1863	Åbnet som Gower Street og omdøbt i 1909.[6] Forbindelse ad gaden til Euston fjerntogsstation.	51°31′33″N 000°08′09″V / 51.52583°N 0.13583°V / 51.52583; -0.13583 (13 - Euston Square tube station)
King's Cross St Pancras		10. januar 1863	Åbnet som King's Cross, omdøbt King's Cross & St. Pancras i 1925 og King's Cross St. Pancras i 1933. Flyttet til nuværende beliggenhed i 1941.[6] Forbindelse til Northern, Piccadilly og Victoria lines og St Pancras og King's Cross fjerntogsstationer.	51°31′49″N 000°07′27″V / 51.53028°N 0.12417°V / 51.53028; -0.12417 (14 - King's Cross St. Pancras tube station)
Farringdon		10. januar 1863	Åbnet som Farringdon Street og flyttet til nuværende beliggenhed i 1865. Omdøbt Farringdon & High Holborn i 1922 og Farringdon i 1936.[6] Forbindelse til Thameslink-tog.	51°31′12″N 000°06′19″V / 51.52000°N 0.10528°V / 51.52000; -0.10528 (15 - Farringdon station)
Barbican		23. december 1865	Åbnet som Aldersgate Street, derefter Aldersgate i 1910, Aldersgate & Barbican i 1923 og Barbican i 1968.[6]	51°31′13″N 000°05′52″V / 51.52028°N 0.09778°V / 51.52028; -0.09778 (16 - Barbican tube station)
Moorgate		23. december 1865	Åbnet som Moorgate Street, omdøbt i 1924.[6] Forbindelse til Northern line og fjernbanen Northern City Line	51°31′07″N 000°05′19″V / 51.51861°N 0.08861°V / 51.51861; -0.08861 (17 - Moorgate station)
Liverpool Street		11. juli 1875	Fra februar til juli 1875 benyttede togene perronerne på fjerntogsstationen.[63] Forbindelse til Central og Hammersmith & City lines og Liverpool Street fjerntogsstation.	51°31′04″N 000°04′59″V / 51.51778°N 0.08306°V / 51.51778; -0.08306 (18 - Liverpool Street station)
Aldgate		18. november 1876		51°30′50″N 000°04′34″V / 51.51389°N 0.07611°V / 51.51389; -0.07611 (19 - Aldgate tube station)
Tower Hill	(c) Mrsteviec fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0	25. september 1882	Metropolitan Railway åbnede "Tower of London", som lukkede i 1884, da District Railway havde åbnet den nærliggende "Mark Lane". Denne station blev omdøbt "Tower Hill" i 1946 og flyttet til beliggenheden af "Tower of London" Station i 1967.[6][64] Forbindelse til District line.	51°30′36″N 000°04′34″V / 51.51000°N 0.07611°V / 51.51000; -0.07611 (20 - Tower Hill tube station)
Monument		6. oktober 1884	Åbnet som Eastcheap, omdøbt The Monument i 1884.[6] Rulletrappeforbindelse til Bank Station giver forbindelse til Central, Northern, Waterloo & City og DLR.	51°30′47″N 000°05′17″V / 51.51306°N 0.08806°V / 51.51306; -0.08806 (21 - Bank–Monument station)
Cannon Street		6. oktober 1884	Forbindelse til Cannon Street fjerntogsstation.	51°30′37″N 000°05′27″V / 51.51028°N 0.09083°V / 51.51028; -0.09083 (22 - Cannon Street station)
Mansion House		3. juli 1871		51°30′44″N 000°05′39″V / 51.51222°N 0.09417°V / 51.51222; -0.09417 (23 - Mansion House tube station)
Blackfriars		30. maj 1870	Forbindelse til Blackfriars fjerntogsstation og Thameslink-tog.	51°30′42″N 000°06′11″V / 51.51167°N 0.10306°V / 51.51167; -0.10306 (24 - Blackfriars station)
Temple		30. maj 1870	Åbnet som The Temple.[6]	51°30′40″N 000°06′52″V / 51.51111°N 0.11444°V / 51.51111; -0.11444 (25 - Temple tube station)
Embankment		30. maj 1870	Åbnet som Charing Cross, omdøbt Charing Cross Embankment i 1974 og til det nuværende navn fra 1976.[6] Forbindelse til Bakerloo og Northern lines og Charing Cross fjerntogsstation	51°30′25″N 000°07′19″V / 51.50694°N 0.12194°V / 51.50694; -0.12194 (26 - Embankment tube station)
Westminster		24. december 1868	Åbnet som Westminster Bridge, omdøbt i 1907.[6] Forbindelse til Jubilee line	51°30′04″N 000°07′30″V / 51.50111°N 0.12500°V / 51.50111; -0.12500 (27 - Westminster tube station)
St James's Park		24. december 1868		51°29′58″N 000°08′04″V / 51.49944°N 0.13444°V / 51.49944; -0.13444 (28 - St. James's Park tube station)
Victoria		24. december 1868	Forbindelse til Victoria line og Victoria fjerntogsstation.	51°29′48″N 000°08′41″V / 51.49667°N 0.14472°V / 51.49667; -0.14472 (29 - London Victoria station)
Sloane Square		24. december 1868		51°29′33″N 000°09′24″V / 51.49250°N 0.15667°V / 51.49250; -0.15667 (30 - Sloane Square tube station)
South Kensington		24. december 1868	Forbindelse til Piccadilly line	51°29′39″N 000°10′26″V / 51.49417°N 0.17389°V / 51.49417; -0.17389 (31 - South Kensington tube station)
Gloucester Road		1. oktober 1868	Åbnet som Brompton (Gloucester Road), omdøbt i 1907.[6] Forbindelse til Piccadilly og District lines.	51°29′41″N 000°10′59″V / 51.49472°N 0.18306°V / 51.49472; -0.18306 (32 - Gloucester Road tube station)
High Street Kensington		1. oktober 1868	Åbnet som Kensington (High Street) og navnet trinvist ændret i 1880.[6] Forbindelse til District line Edgware Road-gren.	51°30′03″N 000°11′33″V / 51.50083°N 0.19250°V / 51.50083; -0.19250 (33 - High Street Kensington tube station)
Notting Hill Gate		1. oktober 1868	Forbindelse til Central line.	51°30′32″N 000°11′49″V / 51.50889°N 0.19694°V / 51.50889; -0.19694 (34 - Notting Hill Gate tube station)
Bayswater		1. oktober 1868	Åbnet som Bayswater, omdøbt Bayswater (Queen's Road) & Westbourne Grove i 1923, Bayswater (Queen's Road) i 1933 og Bayswater (Queensway) i 1946, hvorefter suffikset trinvist blev droppet.[6]	51°30′43″N 000°11′17″V / 51.51194°N 0.18806°V / 51.51194; -0.18806 (35 - Bayswater tube station)
Paddington		1. oktober 1868	Åbnet som Paddington (Praed Street), omdøbt i 1948.[6] Forbindelse til Bakerloo og Hammersmith & City lines og Paddington fjerntogsstation.	51°30′56″N 000°10′32″V / 51.51556°N 0.17556°V / 51.51556; -0.17556 (36 - Paddington station (District line platforms))

Banen fortsætter til Edgware Road, hvor togene ender, før de kører tilbage i retning mod uret til Hammersmith.

• Croome, Desmond F. (1. februar 2003). Circle Line. Capital Transport. ISBN 978-1-85414-267-2.
• London Railway Map. Quail Maps. 2001. ISBN 978-1898319-54-2.
• Yonge, John (november 2008) [1994]. Jacobs, Gerald (red.). 5: Southern & TfL. Railway Track Diagrams (3rd udgave). Bradford on Avon: Trackmaps. ISBN 978-0-9549866-4-3.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Circle line

• Circle Line Clive's UndergrounD Line Guides