Chuquisaca (departement)

Chuquisaca Departement



Departementets flag	Departementets våben

Hovedstad

Sucre

Største by

Sucre

Officielle sprog

Spansk, Quechua

Provinser

10

Areal
- total
- % af Bolivia

Næstmindste i Bolivia
51.524 km²
4,69%

Indbyggere
- Total (2012)
- % af Bolivia
- Tæthed

Nr. 5 i Bolivia
576.153
5,75%
11,18 indb./km²

Guvernør

Esteban Urquizu Cuéllar (MAS)

Deputerede

11 ud af 130

ISO 3166-2

BO-H

Forkortet

H

Website

http://www.chuquisaca.gob.bo/

Chuquisaca er et departement i Bolivia i den sydlige del af landet. Departementet grænser op til departementerne Cochabamba, Tarija, Potosí og Santa Cruz. Departementets hovedstad er byen Sucre, der også er Bolivias forfatningsmæssige hovedstad.

Geografi

Andesbjergenes centrale bjergkæde løber gennem departementet, der ligeledes indeholder en række mindre bjergkæder. Dele af departementet ligger indenfor Amazonbassinet og andre dele indenfor Río de la Platas bassin. Departementets samlede areal er 51.524 km2, hvilket gør departementet til det næstmindste i Bolivia. Det centrale Chuquisaca består af en række mindre bjergkamme, der rejser sig op til 1500 m, der løber nord-syd med flade dale mellem kammene. I departements vestlige del rejser Andesbjergene sig op til 3000 m op og til højsletten Altiplano. Mod øst strækker sig lavland mod bassinerne for Amazos og Rio de la Plata og området Gran Chaco.^[1] Departementet er således kendetegnet ved at indeholde områder med meget betydelige højdeforskelle.

Flora og fauna

De voldsomme højdeforskelle i departementet medfører, at der i departementet er et meget forskelligartet dyre- og planteliv. Udover højdeforskellene er der tillige stor variation af andre faktorer, herunder jordbundsforhold, nedbør, klima og adgang til vand.^[2]^[3]

Menneskets udnyttelse af naturressourcer har påvirket økonsystemerne, bl.a. som følge af kvægdrift og introduktion af invasive arter, bl.a. citrus.^[1] De oprindelige skove og økosystemer har trukket sig tilbage i takt med, at de stejle jorder er forsøgt opdyrket, hvilket har medført at erosion er udbredt i departementet.^[4]

Historie

Ved den spanske erobring af Sydamerika var området befolket af Charcaerne. Som de fleste andre folk i Andes, var Charcaerne blevet koloniseret af inkaerne og var en del af Tawantinsuyo fra omkring midten af det 14. århundrede. Som følge af inkaernes kolonisering talte Charcaerne quechua, selvom de ikke havde nogen etnisk forbindelse til inkaerne. Af udgravninger i området er det konstateret, at området omkring Sucre har været beboet i hvert fald siden 10.000 år. Efterkommere fra Chacaerne er Yampara og Mojocoya, der bebor de centrale og nordlige dele af departementet.

Mod syd bor stammen Chané, der i dag er en del af Guaraníerne. Stammen var i stand til at modstå inkaernes pres og i en periode også spaniernes, men måtte overgive sig til sidst.

Regering

Departementet ledes som Bolivias øvrige departementer af en guvernør. Den nuværende guvernør (2015) Esteban Urquizu Cuéllar fra Bevægelse for socialisme, der blev valgt den 4. april 2010.

Lovgivende forsamling

I henhold til forfatningen fra 2009 har hvert departement et folkevalg parlament, der har en begrænset autonomi i forhold til centralregeringen. Ve valget i 2010 til forsamlingens 21 pladser vandt Bevægelse for Socialisme (MAS) 15 pladser og en lokal liste 4 pladser. To pladser tilkommer det lokale folk, Guaraníerne.

Provinser

Departementet er inddelt i 10 provinser, der igen er inddelt i kommuner (municipales), der igen er inddelt i kontoner.

Navn	Befolkning (2012)	Areal km²	Adm. centrum
Oropeza	286,140	3.943	Sucre
Azurduy	23,872	4,185	Azurduy
Zudáñez	39,992	3,738	Presto
Tomina	35,192	3,947	Padilla
Hernando Siles	32,398	5,473	Monteagudo
Yamparáez	26,577	1,472	Tarabuco
Nor Cinti	76,477	7,983	Camargo
Sud Cinti	25,207	5,484	Villa Abecia
Belisario Boeto	11,159	2,000	Villa Serrano
Luis Calvo	19,139	13,299	Villa Vaca Guzmán (Muyupampa)

Sprog

De primære sprog i departementet er spansk og quechua. Nedenfor fremgår fordelingen af sprog i departmentet.^[5]

Sprog	Departement	Bolivia
Quechua	298,050	2,281,198
Aymara	4,308	1,525,321
Guaraní	8,330	62,575
Andet indfødt	145	49,432
Spansk	376.071	6.821.626
Udenlandsk	8.840	250.754
Kun indfødt	122.401	960.491
Indfødt og spansk	185598	2.739.407
Spansk og udenlandsk	190.599	4.115.751

Noter

^ ^a ^b Schulenberg, T; K. Awbrey (1997). "A rapid assessment of the humid forests of South Central Chuquisaca, Bolivia". RAP Working Papers 8, Conservation International.
^ Lopez, R.P. (2003). "Phytogeographical relations of the Andean dry valleys of Bolivia". Journal of Biogeography. 1659-1668. 30.
^ Navarro, G; W. Ferreira (2004). "Zonas de vegetacion potencial de Bolivia: una base para el analisis de vacios de conservacion". Revista Boliviana de Ecologia y Conservacion Ambiental. 15.
^ Zak, M.; J. Hodgson (2004). "Do subtropical seasonal forests in the Gran Chaco, Argentina, have a future?". Biological Conservation. 120: 589-598. doi:10.1016/j.biocon.2004.03.034.
^ obd.descentralizacion.gov.bo Arkiveret 18. februar 2009 hos Wayback Machine (Spanish)

Eksterne links

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Chuquisaca (departement)
Chuquisacas historie på boliviabella.com
Chuquisaca Travel Guide Arkiveret 24. januar 2010 hos Wayback Machine
Information om Chuquisaca departementet

Koordinater: 20°00′S 64°25′V / 20.000°S 64.417°V / -20.000; -64.417

Infoboks uden skabelon

Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

[Schulenberg_1997-1] Schulenberg, T; K. Awbrey (1997). "A rapid assessment of the humid forests of South Central Chuquisaca, Bolivia". RAP Working Papers 8, Conservation International.

[Lopez_2003-2] Lopez, R.P. (2003). "Phytogeographical relations of the Andean dry valleys of Bolivia". Journal of Biogeography. 1659-1668. 30.

[Navarro_2004-3] Navarro, G; W. Ferreira (2004). "Zonas de vegetacion potencial de Bolivia: una base para el analisis de vacios de conservacion". Revista Boliviana de Ecologia y Conservacion Ambiental. 15.

[4] Zak, M.; J. Hodgson (2004). "Do subtropical seasonal forests in the Gran Chaco, Argentina, have a future?". Biological Conservation. 120: 589-598. doi:10.1016/j.biocon.2004.03.034.

[5] .descentralizacion.gov.bo Arkiveret 18. februar 2009 hos Wayback Machine (Spanish)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

Navigation

navigation

Themenportale