Christopher Poulsen

Christopher Poulsen
Personlig information
Fulde navnChristopher Fangel Poulsen
Født11. september 1981 (42 år)
Hirtshals, Danmark Rediger på Wikidata
Højde184 cm
PositionVenstre back
Venstre midtbane
Ungdom
Bindslev/Tversted IF
Vendsyssel FF
Silkeborg IF
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2002–2005Silkeborg IF57(2)
2005–2007Viborg FF56(3)
2007–2010FC Midtjylland60(1)
2010–2013Silkeborg IF95(3)
2013-2016Viborg FF29(0)
Landshold
2002Danmark U/211(0)
2008Danmark2(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 12. juli 2016.

† Kampe (mål).

Christopher Fangel Poulsen (født 11. september 1981) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller, som spillede for Viborg FF, Silkeborg IF og FC Midtjylland. Han er bror til den tidligere Silkeborg IF- og Viborg FF-spiller Thomas Poulsen.

Karriere

Christopher Poulsen kom til FC Midtjylland i sommeren 2007, fra ligarivalerne Viborg FF[1]. Poulsen overtog hurtigt venstrebackpladsen.

Silkeborg IF

Christopher Poulsen blev fra 1. januar 2010 solgt til sin gamle klub Silkeborg IF fra FC Midtjylland. Her var han udset til at afløse Steven Lustü, der indstillede karrieren i samme anledning. Poulsen indgik en 4 årig aftale med Silkeborg IF.[2] Den 16. april 2013 offentliggjorde Silkeborg IF at man havde ophævet Christopher Poulsens kontrakt et år før tid efter det klubben betegnede som "uoverensstemmelser af ikke sportslig karakter" [3] Dagen efter offentliggjorde Poulsen årsagen til bruddet med Silkeborg IF. Han havde forfalsket klubbens direktør og økonomidirektørs underskrifter for at skaffe et lån til at dække en fejlslagen vindmølleinvestering.[4]

Viborg FF (2013-2016)

I juni 2013 indgik Poulsen en to-årig aftale med det nyoprykkede Superligahold Viborg FF, hvor han tidligere havde spillet fra 2005 til 2007. Han skiftede til klubben på en fri transfer efter at have fået ophævet sin tidligere kontrakt med Silkeborg IF i april 2013.[5] Christopher Poulsen har flere gange været iført anførerbindet i sin tid hos Viborg FF. Særligt var han anfører for holdet meget i efteråret 2014, hvor holdets sædvanlige anfører, Mikkel Rask, havde orlov. I den sidste sæson i klubben mistede Christopher Poulsen sin plads på holdet, og i sommeren 2016 meddelte Viborg FF at de ikke ønskede at forlænge kontrakten med ham. Han offentliggjorde derefter at han med stor sandsynlighed ville stoppe karrieren. Den 11. juli 2016 oplyste han at sin karriere som professionel fodboldspiller var slut, og at han fremover vil være spillende assistenttræner i amatørklubben Silkeborg KFUM i Jyllandsserien.

Landshold

Poulsen var udtaget til Ligalandsholdet, som spillede nogle landskampe mod USA, El Salvador og Honduras i Januar 2007. Holdet blev ledet af landstræner Morten Olsen. Han spillede den første kamp på turen; et 3-1 nederlag til det Amerikanske ligalandshold i Los Angeles, Californien.

Christopher Poulsen fik i august 2008 sin A-landskampsdebut, sammen med sine to klubkammerater Mikkel Thygesen og Jonas Borring. Efter 56 minutter af en venskabskamp mod Spanien blev Poulsen skiftet ind som afløser for Martin Vingaard.[6]

Referencer

  1. ^ Christopher Poulsen til FCM SPN.dk, 3. juli 2007
  2. ^ Christopher P. er solgt til Silkeborg bold.dk, 9. december 2009
  3. ^ Christopher Poulsen stopper i SIF Arkiveret 30. juni 2013 hos hos Archive.is Silkeborg IF, 16. april 2013
  4. ^ Christopher efter fyring: Det har været et helvede (Webside ikke længere tilgængelig) Midtjyllands Avis, 17. april 2013
  5. ^ Christopher Poulsen til VFF (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg FF, 18. juni 2013
  6. ^ Danmark - Spanien 0 - 3 Dansk Boldspils-Unions landsholddatabase, hentet 17. april 2013

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

Christopher Poulsen.jpg
Forfatter/Opretter: Мельников Александр, Licens: CC BY-SA 3.0
Christopher Poulsen