Christopher Luxon

Christopher Luxon
Luxon i 2022
New Zealands premierminister
Nuværende
Overtaget embede
27. november 2023
MonarkCharles 3. af Storbritannien
GenealguvernørCindy Kiro
ForegåendeChris Hipkins
Leder af National Party
Nuværende
Overtaget embede
30. november 2021
ForegåendeJudith Collins
Medlem af New Zealands parlament
Nuværende
Overtaget embede
17. oktober 2020
ForegåendeJami-Lee Ross
ValgkredsBotany
Personlige detaljer
Født19. juli 1970 (54 år)
Christchurch, New Zealand
Politisk partiNational
Uddannelses­stedUniversity of Canterbury
Kendt forTidligere admini­strerende direktør for Air New Zealand
ReligionDeisme
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Christopher Mark Luxon (født 19. juli 1970) er en newzealandsk virksomhedsleder og politiker. Han er leder af centrum-højre partiet New Zealand National Party (National) og blev New Zealands premierminister efter partiets sejr ved parlamentsvalget i oktober 2023.[1] Han har været medlem af New Zealands parlament valgt i valgkredsen Botany siden parlamentsvalget i 2020 og var fra 2021 til 2023 leder af oppositionen i parlamentet. Han var tidligere administrerende direktør for Air New Zealand[2][3] fra 2012 til 2019. Luxon var med i Nationals tidligere leder Judith Collins' skyggeregering som talsmand for lokale myndigheder, forskning, videnskab, produktion og landinformation, samt som assisterende talsmand for transport.[4]

Luxon blev født i Christchurch og voksede op i Howick i East Auckland, før han studerede handel ved University of Canterbury i Christchurch. Han arbejdede for Unilever fra 1993 og blev administrerende direktør for Unilever Canada i 2008, hvor han blev millionær, inden han forlod virksomheden for at blive administrerende direktør for Air New Zealand.[5] Han blev offentligt kendt som en kommerciel allieret af John Keys regering, og også for en lønkonflikt med fagforeningen E tū, der etablerede ham som neoliberal.[5] Han vandt valget i National om partiets opstilling i valgkredsen Botany i East Auckland, som normalt er en sikker kreds for National, i 2019 og vandt kredsens parlamensmandat – på trods af et stort nederlag på landsplan for National – ved parlamentsvalget året efter. Luxon blev ofte udråbt som en potentiel leder af National i en turbulent tid for dem politisk, og han vandt lederskabet uden modkandidater 30. november 2021, efter en krise i partiet førte til at den tidligere leder Judith Collins blev fjernet.

Opvækst

Christopher Mark Luxon[6] blev født i Christchurch 19. juli 1970[7] i en romersk-katolsk familie af irsk, skotsk og engelsk afstamning.[8] Han boede i Christchurch indtil han var 7, hvorefter familien flyttede til Howick i Auckland. Hans far, Graham Luxon, arbejdede for Johnson & Johnson som salgschef, og hans mor, Kathleen Luxon (født Turnbull), arbejdede som psykoterapeut og rådgiver.[8] Efter et år på Saint Kentigern College og endnu et år på Howick College vendte familien tilbage til Christchurch, og Luxon gik tre år på Christchurch Boys' High School.[9][10][11] Her vandt han prisen for seniordebat.[12] Derefter studerede han på University of Canterbury fra 1989 til 1992 og fik en Master of Commerce (Business Administration).[13] I løbet af gymnasie- og universitetsårene arbejdede Luxon på deltid på McDonald's og som portør på Park Royal Hotel.[14]

Erhvervskarriere

Luxon arbejdede for Unilever fra 1993 til 2011 med base i Wellington (1993-1995), Sydney (1995-2000), London (2000-2003), Chicago (2003-2008) og Toronto (2008-2011).[9] Han avancerede til præsident og administrerende direktør for den canadiske afdeling.[15]

Han kom til Air New Zealand som Group General Manager i maj 2011 og blev udnævnt til administrerende direktør 19. juni 2012.[7] Under han otteårige lederskab voksede Air New Zealands overskud til rekordniveauer, og selskabet blev flere gange kåret som Australiens mest pålidelige brand.[13] Han blev medlem af bestyrelserne for Tourism Industry Association New Zealand og Virgin Australia i 2014.[16] I 2018 blev Luxon og Air New Zealand kritiseret af fagforeningerne Aviation and Marine Engineers Association og E tū på grund af en lønstrid.[17] Fagforeningerne havde planlagt en tre-dages strejke i julen det år, men parterne indgik en aftale, og strejken blev afblæst.[18] 20. juni 2019 meddelte Luxon, at han trak sig fra Air New Zealand og antydede en mulig karriere hos National Party.[19]

I februar 2021 blev det afsløret, at mens Luxon var administrerende direktør for Air New Zealand, assisterede selskabets forretningsenhed Gas Turbines fartøjer fra den saudiske flåde, på trods af at de blokerede for vigtige forsyninger som vand, mad og medicin fra Yemen. Luxon hævdede, at han "ikke havde nogen erindring om det", og at "det måske var efter min tid" – sidstnævnte påstand blev bestridt af hans efterfølger Greg Foran. Det blev mødt med kritik fra premierminister Jacinda Ardern og Green Partys menneskerettighedsordfører Golriz Ghahraman.[20] Luxon indrømmede senere, at det var en fejl, at Air New Zealand ikke havde en proces, hvorved dets administrerende direktør blev informeret om alle militærkontrakter.[21]

Politisk karriere

Efter Jami-Lee Ross trak sig fra National på grund af anklager om svindel mod partiet,[22] sikrede Luxon sig National Partys kandidatur til Botany-valgkredsen, som altid er blevet vundet af National og blev betragtet som et sikkert mandat for dem,[23] i november 2019.[23][24]

Luxon vandt mandatet ved parlamentsvalget i New Zealand i 2020 og besejrede Labours kandidat Naisi Chen med en margin på 3.999 stemmer, men med et fald på 9,17 % for National i forhold til forrige valg.[25][26][27]

Der blev ofte spekuleret i, at Luxon ville blive leder af National Party[28] Da Judith Collins blev afsat som partileder 25. november 2021, blev Luxon nævnt som en mulig afløser.[29] Han overtog lederskabet 30. november, efter hans hovedmodstander, Simon Bridges, havde trukket sig.[30]

Referencer

  1. ^ "Christopher Luxon wins New Zealand election after incumbent Prime Minister Chris Hipkins concedes". AP News (engelsk). 2023-10-14. Hentet 2023-10-14.
  2. ^ "Christopher Luxon". Bloomberg News. Arkiveret fra originalen 10. november 2019. Hentet 10. november 2019.
  3. ^ Block, George (4. november 2019). "National chooses former Air NZ boss Christopher Luxon as Botany MP candidate". Stuff. Arkiveret fra originalen 21. august 2020. Hentet 10. november 2019.
  4. ^ "Live: Chris Luxon to lead the National Party". Stuff. 30. november 2021. Hentet 30. november 2021.
  5. ^ a b Godfery, Morgan (3. december 2021). "Christopher Luxon is out of step with most New Zealanders – can he really challenge Ardern?". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 4. juli 2023.
  6. ^ "Who is the new National Party leader Christopher Luxon?". Newshub (engelsk). Hentet 30. november 2021.
  7. ^ a b "Air New Zealand Announces New Chief Executive Officer". Scoop. 19. juni 2012. Arkiveret fra originalen 11. juni 2019. Hentet 30. juni 2013.
  8. ^ a b Luxon, Christopher; Mallard, Trevor: Maiden Statements CHRISTOPHER LUXON (National—Botany), New Zealand Parliament Hansard, Wellington, 24 March 2021
  9. ^ a b Luxon, Christopher. "LinkedIn page of Christopher Luxon". LinkedIn.
  10. ^ Bradley, Grant (7. juni 2013). "Air NZ's flying salesman". The New Zealand Herald. Hentet 12. november 2019.
  11. ^ Espiner, Guyon (24. februar 2016). "Christopher Luxon: New heights of success". New Zealand Listener. Arkiveret fra originalen 21. august 2020. Hentet 10. november 2019.
  12. ^ Manhire, Toby (18. september 2023). "Let the debates begin". The Spinoff. Hentet 18. september 2023.
  13. ^ a b "Former Air NZ CEO Christopher Luxon showed 'enormous' intellectual capability but rarely met with 'ordinary workers'". Stuff (engelsk). 30. november 2021. Hentet 30. november 2021.
  14. ^ "How Christopher Luxon is rebranding the National Party". RNZ (New Zealand English). 2022-06-07. Hentet 2023-09-26.
  15. ^ "About Christopher". New Zealand National Party (engelsk). Arkiveret fra originalen 30. november 2021. Hentet 30. november 2021.
  16. ^ "Christopher Luxon". Bloomberg News. Arkiveret fra originalen 10. november 2019. Hentet 10. november 2019.
  17. ^ "Union and Air NZ to meet with goal of averting Christmas strike planned for busiest day of the year". Stuff (engelsk). 7. december 2018. Hentet 30. november 2021.
  18. ^ "Air NZ engineers' strike called off: 'Nothing really about it has been particularly clear'". RNZ (New Zealand English). 12. december 2018. Hentet 30. november 2021.
  19. ^ "Air New Zealand chief executive Christopher Luxon resigns, hints at political move". New Zealand Herald. 20. juni 2019. Arkiveret fra originalen 7. april 2020. Hentet 10. november 2019.
  20. ^ Kronast, Hannah (9. februar 2021). "Former Air NZ CEO, National MP Christopher Luxon says he was unaware of Saudi navy contract". Newshub. Hentet 15. april 2021.
  21. ^ "Former Air NZ boss Chris Luxon says military contract process was 'a mistake'". New Zealand Herald. 12. februar 2021. Hentet 16. april 2021.
  22. ^ "Jami-Lee Ross tweets pics of Simon Bridges and Chinese '$100k donor' as MP accuses National Party leader of electoral fraud". 1 News (engelsk). Hentet 29. juni 2022.
  23. ^ a b Block, George (4. november 2019). "National chooses former Air NZ boss Christopher Luxon as Botany MP candidate". Stuff. Arkiveret fra originalen 21. august 2020. Hentet 10. november 2019.
  24. ^ "National selects Christopher Luxon as its new candidate for Botany". The New Zealand Herald. 5. november 2019. Arkiveret fra originalen 16. januar 2020. Hentet 10. november 2019.
  25. ^ "Botany – Official Result". Electoral Commission. Hentet 7. november 2020.
  26. ^ Small, Zane (18. oktober 2020). "NZ Election 2020 – Winners and losers: Chris Luxon a victory for National but Labour flips flood of seats red". Newshub. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  27. ^ Weekes, John (18. oktober 2020). "Election 2020: Chris Luxon cruises to victory as new Botany MP". Stuff. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  28. ^ Edwards, Bryce (10. april 2021). "National Party leadership: Does Luxon have what it takes?". Radio New Zealand. Hentet 25. november 2021.
  29. ^ "National leadership: The top contenders to replace Judith Collins". Stuff. 25. november 2021. Hentet 26. november 2021.
  30. ^ "Christopher Luxon voted new National Party leader as Simon Bridges withdraws". Radio New Zealand. 30. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 30. november 2021. Hentet 30. oktober 2021.

Medier brugt på denne side

Prime Minister Marin in New Zealand 1.12.2022 (52535372229) (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: © Päivi Paasikoski, valtioneuvoston kanslia - FinnishGovernment, Licens: CC BY 2.0
Pictured from left to right: Sanna Marin, Christopher Luxon.
Coat of arms of New Zealand.svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of Arms of New Zealand (1956-Present)
  • The Coat of Arms depict a shield with four quadrants divided by a central "pale". The first quadrant depicts the four stars on the flag of New Zealand; the second quadrant depicts a golden fleece, representing the nation's farming industry; the third depicts a sheaf of wheat for agriculture; and the fourth quadrant depicts crossed hammers for mining. The central pale depicts three galleys, representing New Zealand's maritime nature and also the Cook Strait. The Dexter supporter is a European woman carrying the flag of New Zealand, while the Sinister supporter is a Maori Warrior holding a Taiaha (Fighting weapon) and wearing a Kaitaka (flax cloak). The Shield is topped by the Crown of St. Edward, the Monarch of New Zealand's Crown. Below is a scroll with "New Zealand" on it, behind which (constituting the "heraldic compartment" on which the supporters stand) are two fern branches.