Christoph August Tiedge
Christoph August Tiedge, født i Gardelegen 14. december 1752, død i Dresden 8. marts 1841, var en tysk digter.
Han studerede Jura i Halle, var en Tid Huslærer, lærte Gleim at kende og besøgte ham i Halberstadt 1784, opholdt sig derefter afvekslende i Berlin og Dresden, og blev 1802 Grevinde Elisa v. d. Recke’s stadige Rejseledsager, bl.a. i Italien, levede senere hos hende i Dresden. Efter hendes Død 1833 fik han et Legat, som hun havde bestemt, skulde mildne hans Tilværelse. Han er i sine Værker udpræget Læredigter, debuterede med Digtet »Einsamkeit« (1792), udgav derefter »Epistlen« og »Elegieen«, men det var dog det rationalistiske Læredigt »Urania« (1801, 8. Opl. 1862), som gjorde ham til en af Samtiden højt beundret Digter. Men nu er dette, saa ofte vurderede og i Tidens Memoirer og Breve stadig omtalte Værk glemt. T. vandt ogsaa Popularitet med folkelige Digte som »Dich, sanfter Jüngling, liebt mein Herz«. Aaret efter hans Død stiftedes »Tiedge-Stiftung« i Dresden, og gennem den er hans Navn blevet bevaret til vore Dage. »Werke« (8 Bind, udgivet af Eberhard, Halle 1823—29), »Leben und poetisches Nachlass« udgivet af K. Falkenstein (1841).
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christoph August Tiedge
|
Medier brugt på denne side
Christoph August Tiedge