Christine Dueholm
Christine Dueholm | |
---|---|
Født | 1968, Gadbjerg ved Vejle |
Oprindelse | Danmark |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Genre | Folkemusik, Jazz, Funk, Pop, Rock |
Beskæftigelse | Komponist, trommeslager |
Eksterne henvisninger | |
http://www.christinedueholm.dk | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Christine Dueholm Jessen (født 1968 i Gadbjerg) er en dansk trommeslager, percussionist, sanger, studie- og orkestermusiker, underviser, stomp- og rytmikinstruktør.
Hun er Musiker/Musiklærer diplomuddannet på Rytmisk Musikkonservatorium og Banff Centre of Arts.
Foruden at spille rytmisk musik, bruger hun rytmen som mental styrketræner på skoler og i virksomheder.
Alene med Christine Dueholm Trio (med Hugo Rasmussen og Søren Kristiansen), Stine Mitchels orkester og Jytte Abildstrøms teater i Riddersalen har hun spillet med i mere end 1.000 koncerter i Danmark og har med Morild, Sisters og Perry Stenbäck desuden turneret i Europa, Asien, Sydafrika og USA.
Aktuelt høres Christine i bandsammenhænge med den rytmiske skandinaviske folk group BRAGR, som er opkaldt efter den nordiske gud af musik og poesi. Trioen består af Perry Stenbäck / guitar og nøgleharpe, Jesper Frost Bylling / bas og Christine Dueholm på trommer.
Desuden udgav hun i efteråret 2013 en undervisningsbog i basale færdigheder på trommesæt, som udkom på forlaget "Dansk Sang".
Priser og nomineringer
Christine Dueholm modtog i 1995, med kvartetten "Sisters"/"Jazzsisters", tre priser for "Best Arrangement", "Most Popular Band" og "3'rd Prize - General Performance"[kilde mangler] ved European Jazz Contest afholdt i Bruxelles/Brussels. I 1999 blev hun blev kåret som Årets Frederiksberg Talent.[1] Den første nominering til Danish Music Awards i kategorien "Årets Danske Debut/folk"[2] var i 2006 med udgivelsen "Drømte mig en drøm" af gruppen Morild udgivet af GO Danish Folk Music. Anden gang var med albummet (2007) Mosekonen brygger i kategorien Årets børneudgivelse. Endelig blev også albummet Der stod 3 skalke af Morild nomineret på Danish Music Awards Folk (2009) i kategorien Årets Visealbum.
Diskografi
- Elkdance (Sisters, 1996) - produceret af Bo Stief
- Drømte mig en drøm (Morild, 2005)
- Mosekonen Brygger (Stine Michel, 2007)
- Der stod tre skalke (Morild, 2008)
- Ønskeegen (Stine Michel, 2009)
- Lounge 'n feel good (Circles, 2010)
- Himmelhøj (Stine Michel, 2012)
Privat
Dueholm blev i 1997 gift med guitaristen Perry Stenbäck. Sammen har de børnene Robert (født 2000) og Simon (født 2003, død 2020[3]).
Eksterne henvisninger
Reference
- ^ frederiksberg.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ http://www.folkemusik.dk/page.asp?id=104&sitemenuMainID=18 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Familien bekræfter: 17-årig død efter påkørsel på Bredsten Landevej | vafo.dk
Kilder
- Banff Centre of Arts
- Stine Michels orkester (Webside ikke længere tilgængelig)
- BRAGR: "Hornfisk i karry"
- Dansk sang