Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø
| Christian | |
|---|---|
 | |
| Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø | |
| Regerede | 1622 – 1633 |
| Samleverske | Katharina Griebel |
| Børn | Sophie Griebel |
| Hus | Huset Oldenburg |
| Far | Hans den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg |
| Mor | Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen |
| Født | 26. november 1570 |
| Død | 14. juni 1633 (62 år) |
| Hvilested | Egen Kirke Nordborg Kirke (fra 1813) |
| Religion | evangelisk-luthersk |
Christian, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø (26. november 1570 – 14. juni 1633) var en af de mange afdelte sønderborgske hertuger. Han var første og sidste hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø fra 1622 til 1633.
Han var søn af Hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg. Ved arvedelingen efter faderens død i 1622 arvede han øen Ærø. Ved hans barnløse død i 1633 blev Ærø delt mellem hans fire overlevende brødre.
Famillie og baggrund
Hertug Christian blev født 26. november 1570 som det andet barn og ældste søn af Hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg i hans første ægteskab med Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen. Hans den Yngre var en yngre søn af Kong Christian 3., der i 1564 ved arvedelingen efter faderens død havde fået tildelt nogle mindre dele af hertugdømmerne Slesvig og Holsten: Als, Sundeved, Ærø og Plön. Stænderne nægtede imidlertid at hylde og anerkende hertug Hans som regerende hertug på linje med sin bror Frederik 2. og onkler Hans den Ældre og Adolf. Hans den Yngre og hans efterkommere havde dermed ikke andel i hertugdømmernes fælles regering og blev derfor betegnet som afdelte hertuger.
Domherre i Strassburg
På grund af sin alder, de andre sønner var for unge, og gode åndsevner blev Christian af faderen sendt til det tyske bispedømme Strassburg i Elsass, idet kun voksne ugifte fyrstelige mænd kunne blive domherrer (canonicus) i Strassburg. Han spillede som et af de ledende medlemmer af de protestantiske domherrer en rolle i kampene mellem katolikker og protestanter.
Da han forblev ugift, for ikke at miste sine indtægter fra Strassburg, forbigik faderen ham som hovedarving (på Sønderborg) og tildelte ham det afsidesliggende Ærø, hvilken arv han tiltrådte efter faderens død, 9. oktober 1622.
Hertug af Ærø
Han fik her 3 hovedgårde: Søbygård, Gråsten (dengang kaldet Gravensteen) og Gudsgave (dengang kaldt Gottesgabe) og, da der intet passende herresæde fandtes, 5000 Rdl til opførelsen af et sådant.
Hertug Christian oprettede ca. 1624 avlsgården Wuderup, som ved udparcelleringen i 1767 var på 267 ½ tønder land, og det var således den næstmindste af Ærøs hertuggårde, idet den mindste gård var Købinghof i Ærøskøbing, som blev oprettet i 1638 af Hertug Philip.
Han nøjedes dog med den beskedne bolig på hovedgården Gråsten og et hus i Ærøskøbing. Hertug Christian forblev ugift, men havde en husholderske (måske morganatisk kone?), Katharina Griebel (* 1570 i Lütjenburg; † 1640 på Ærø), som fik datteren Sopie. For senere at hun kunne være forsørget, skænkede han hende i 1629 to store huse i Ærøskøbing og øen Dejrø. Foruden det var hun også befriet for alle skatter. Efter hertugens død giftede hun sig med sin forvalter Peder Christensen Pilegaard, der derefter arbejdede som købmand i Ærøskøbing. Han levede ret selskabelig med sine naboer både på Fyn og slægtninge i hertugdømmerne.
Død og arvedeling
Hertug Christian døde den 14. juni 1633 og blev af broderen hertug Frederik på Nordborg overført til dennes hertugsæde og her fra bisat i Egen Kirkes gravkapel, som Frederik få år forinden havde bygget for sin første hustru og deres spæde børn. Her fra flyttedes han 1813 til Nordborg Kirkes kapel.
Ved forliget i Egernførde 6. februar 1634 blev hertugdømmet Ærø delt i fire dele mellem de tre overlevende brødre og afdøde Alexanders (1573-1627) søn.
- Philips (1584-1666) arvinger, arvede Ærøskøbing og Wuderup
- Frederik (1581-1658), arvede godset Gravensteen. 1636 solgte han det til sin broder Philip
- Joachim Ernst (1595-1671) fik Søbygård.
- Hans Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg (1607-1653, den ældste søn af Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg, fik Gottesgabe.
Denne arvedeling førte til et vanskelig skattestyre og smugling på øen.
Se også
Eksterne henvisninger og kilder
- Christian, Hertug af Sønderborg-Ærø i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889), forfattet af A.D. Jørgensen
- Erik Kromann, "Hertug Christian af Sønderborg-Ærø", s. 291-302 i: Festskrift til Johan Hvidtfeldt, 1978. ISBN 87-7497-058-5.
- Carsten Porskrog Rasmussen, Inge Adriansen og Lennart S. Madsen (red.), De slesvigske hertuger, Aabenraa 2008 (2. udg.). ISSN 0109-9264
- www.graenseforeningen.dk
- Hans den Yngres efterkommere
- Hertug Christians lounge
Medier brugt på denne side
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.