Christian Tortzen

Christian Tortzen
Født25. juni 1925 Rediger på Wikidata
Død11. september 2012 (87 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFrederiksborg Gymnasium og HF Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFagbogsforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Georg Tortzen (25. juni 1925 i Svendborg1. september 2012 i Hillerød[1]) var en dansk søfartshistoriker, far til Christian Gorm Tortzen, Tue Tortzen, der er fagforeningsmand og byrådspolitiker i Hillerød og døtrene Katrine, Dorte og Karen.

Christian Tortzen var søn af redaktør Christian G. Tortzen og Ebba Tortzen, blev student fra Frederiksborg Statsskole 1944 og cand.mag. 1951 med historie som hovedfag og gymnastik som bifag. Han var adjunkt, siden lektorBagsværd Kostskole (1952-58) og Frederiksborg Statsskole (1958-72) og fra 1972 amanuensis, siden lektor på Roskilde Universitetscenter. I oktober 1982 modtog han ved samme universitet den filosofiske doktorgrad for værket Søfolk og skibe under Anden Verdenskrig og blev dermed RUC's første doktor inden for humaniora. Han gik på pension i 1996.

Bogen Gilleleje oktober 1943 (1970) var et resultat af hans forskning i besættelsestidens historie.

Han blev gift første gang 5. maj 1949 i Hillerød med bibliotekar Vibeke Dilling Larsen.[2][3] Han var gift anden gang med tandlæge Vibeke Dehlbæk. De boede i Frejlev på Østlolland, hvor han var formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.

Forfatterskab

  • Gotland 1361: Forudsætningerne. Overleveringen, 1961.
  • Gilleleje oktober 1943, 1970.
  • Søfolk og skibe 1939-1945. Den danske handelsflådes historie under anden verdenskrig, bind 1-5, Grafisk Forlag 1981-85. ISBN 87-429-4202-0, ISBN 87-429-4214-4, ISBN 87-429-4204-7, ISBN 87-429-4216-0, ISBN 87-429-4206-3, ISBN 87-429-4218-7, ISBN 87-429-4210-1, ISBN 87-429-4220-9:
    • Bd. 1: Ind i krigen, 1981.
    • Bd. 2: Overgangstid, 1982.
    • Bd. 3: De første år, 1983.
    • Bd. 4: De første år [i.e. De sidste år], 1985.
    • [Bd. 5]: Sammenfattende redegørelse, 1981.
  • Krigssejlerne: Træk af dansk skibsfarts historie 1939-1945, Forlaget Pantheon 1995. ISBN 87-90108-08-6
  • En sømand han maa lide: Sømændenes Forbund 1897-1997, 2001 (bind 1) og 2007 (bind 2). ISBN 87-90108-15-9 og ISBN 978-87-90108-15-1
  • Kampen på havet – Danske søfolk under Anden Verdenskrig, Informations Forlag 2011. ISBN 9788775142712

Referencer

  1. ^ Morten Bach: "Mindeord - over historikeren Christian Tortzen" i Ny Tid - Sømændenes Fagforeningsblad, s. 22 - nr. 4, december 2012.
  2. ^ Hillerød kirkebog: Ægteviede 1949, fol. 285.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 10. december 2019.

Eksterne henvisninger

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Christian Tortzen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Vista-kdmconfig.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: GPL