Christian Sigfred von Plessen (1696-1777)

Christian Sigfred von Plessen
Født22. september 1696 Rediger på Wikidata
Død9. april 1777 (80 år) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Sigfred von Plessen (født 22. september 1696, død 9. april 1777) var en dansk godsejer. Han var søn af gehejmeråd Christian Siegfried von Plessen fra Mecklenburg og broder til Carl Adolph og Christian Ludvig von Plessen.

Plessen var født 22. september 1696, studerede i sin ungdom udenlands og købte 1723 godserne Næsbyholm og Bavelse. Han ægtede den 19. december 1724Møllerup Elisabeth Trolle (1696 – 15. august 1729), en datter af oberstløjtnant Christian Trolle til Rygård og Hilleborg Trolle født Gyldenstjerne.

I biblioteket på Næsbyholm tilfredsstillede Suhm sin første læselyst, da han som ungt menneske opholdt sig der med sin fader. Hustruens tidlige død den 15. august 1729 var vistnok anledning til, at Plessen tog ophold i udlandet, og 1755, året efter at han havde mistet sin eneste søn og arving, Christian Frederik von Plessen (1717 – 19. april 1754), solgte han sine godser.

At han dog ikke glemte sit fædreland, viste han, da han gav en betydelig belønning til de fem fiskere, som 1774 havde reddet en engelsk kaptajn under en stranding i Hornbæk Bugt, hvorfor Ewald berømmer ham i Fiskerne som "en ædel dansk". Plessen boede da i Courteaux i Languedoc og han døde i Paris den 9. april 1777. Fra 1768 var han Ridder af Dannebrog.

Kilder


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.