Christian Møller (Luthersk Mission)
- Der er flere personer med dette navn, se Christian Møller.
Christian Møller | |
---|---|
Hans Christian Møller (1834-1907) | |
Personlig information | |
Født | Hans Christian Møller 23. oktober 1834 Nexø, Danmark |
Død | 16. december 1907 (73 år) Rønne, Danmark |
Gravsted | Rønne Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Prædikant, redaktør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Christian Møller (23. oktober 1834 i Nexø – 16. december 1907 i Rønne) stiftede i 1868 Bornholms Forening til Evangeliets Fremme, som imidlertid 1869 tog navneforandring til Luthersk Missionsforening.
Chr. Møller blev uddannet smed ved et stenbrud i Nexø og omkring 1860-61 kom han og hans kone Elisabeth i berøring med den bornholmske vækkelsespræst Peter Christian Trandberg.
I 1863 meldte Møller og omkring 1500 andre bornholmere sig ud af folkekirken opildnet af P.C. Trandberg og stiftede en evangelisk-luthersk frimenighed. Møller blev af Trandberg optaget på en prædikantskole og fungerede fra 1864 og frem til 1867 som en slags præst i frimenigheden.
I 1866 rejste han til Stockholm for at føre samtaler med Carl Olof Rosenius og resultatet af disse drøftelser blev, at en missionsforening inden for folkekirkens rammer blev stiftet i 1868.
Møller grundlagde bladet Budskab fra Naadens Rige i 1865 og var bladets redaktør frem til sin død i december 1907. Han er begravet på Rønne Kirkegård.
Eksterne henvisninger
- Christian Møller på gravsted.dk
- Christian Møller i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 12, 1898), forfattet af Vilhelm Schousboe
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ukendt , Licens: CC BY-SA 4.0
Hans Christian Møller (1834-1907) from Bornholm, Denmark, priest, author in Lutheran Mission at a picture from picture collection at the Royal Library in Copenhagen.