Christian Ludvig Lundbye
| Christian Ludvig Lundbye | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 3. juli 1873  |
| Død | 22. maj 1947 (73 år) |
| Far | Emanuel Andreas Lundbye |
| Søskende | Johan Thomas Lundbye |
| Familie | Carl Lundbye (farbror), J.Th. Lundbye (farbror) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christian Ludvig Lundbye (3. juli 1873 på Frederiksberg[1] – 22. maj 1947 i København) var en dansk amtmand, stiftamtmand og kammerherre, bror til Johan Thomas Lundbye.
Han var søn af oberst og chef for Hærens Officersskole Emanuel Andreas Lundbye (1814 – 1903) og hustru f. von Petersdorff. Farens ældre bror var Christian Carl Lundbye (1812 – 1873), oberst og krigsminister, en af de yngre var maleren Johan Thomas Lundbye (1818 – 1848).
Christian Lundbye blev student 1890, cand.jur. 1896,[2] assistent (1901), fuldmægtig (1909)[3] og kontorchef (1914)[4] i Justitsministeriet. 1920 var han Danmarks repræsentant ved den Internationale Kommission i Flensborg (Genforeningen i 1920).[5] Han blev 1920 amtmand over Sønderborg Amt[6] og 1931 stiftamtmand over Haderslev Stift og amt.[7]
Han var ikke en mand for "Kampen i national Henseende" og havde "mange Venner og faa Modstandere" (1931),[8] var "et fint og nobelt Menneske" (1938)[9] og "en af Genforeningstidens mest ansete og dygtigste Embedsmænd" (1947).[10] Efter 24 års „Genforenings-Bestræbelser, 11 Aar i Sønderborg, 13 Aar i Haderslev“ (1943)[11] fik han sin afsked 1946 som kammerherre.[12]
Lundbye var gift med Emma, f. Nissen-Sommersted (1880 – 1964).[13] De ligger, sammen med Lundbyes forældre, begravet på Solbjerg Kirkegård i København. De havde to døtre, Merete, gift Ras (1904 – 1999), og Else, gift Holzapfel (1909 – 2006).
Han var kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen (1941[14]) og Dannebrogsmand (1922)[15] m.m.
Referencer
- ^ Dåbsattest fra Frederiksberg sogn, 3. juli 1873
- ^ Eksamensbevis fra Københavns universitet 31. januar 1896
- ^ Bestalling af kong Christian X., København 15. november 1909
- ^ Bestalling af kong Christian X., København 24. marts 1914
- ^ Troels Fink, Da Sønderjylland blev delt 1918-1920, bind 3, Aabenraa 1979, s. 121 – 125. ISBN 87-87637-20-0.
- ^ Ansættelsesbrev af kong Christian X., Amalienborg 27. oktober 1920
- ^ Hans forgænger var Viggo Haarløv (1872 - 1931), stiftamtmand i Haderslev fra 1920; cf. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave (1979-84).
- ^ Avisartikel "A. G.", uden kildeangivelse, 1931
- ^ Avisartikel "N. P. H.", uden kildeangivelse, 1938
- ^ Avisartikel uden kildeangivelse, 1947
- ^ Avisartikel "C. J. B." af 29. marts 1944 [formodentlig fra København]
- ^ Bestalling af kong Christian X., Sorgenfri 26. september 1946
- ^ Vielsesattest fra Frederiksberg sogn, 8. oktober 1903
- ^ Bestalling af kongelig ordenscancelli, København 6. februar 1941
- ^ Bestalling af kongelig ordenscancelli, København 3. februar 1922
Litteratur
- Lundbye, Chr.: Udsigt over Majoratsgodsernes Historie. København (1913) [til brug for kommissionen vedr. lensafløsningen].
- C. L. [Stiftamtmand Chr. L. Lundbye], flere artikler i: [Berlingske] Illustreret dansk Konversationsleksikon, bd. 1-24. København (1933–1937); bl.a.: Amt (bd. 1, 1933, side 280-282), Danmark: Civilstyrelse (bd. 6, 1934, side 104-106), Embede, Embedshemmelighed, Embeds- og Tjenestemand (bd. 7, 1934, side 345-347), Peder Herschend, Valdemar Holbøll, Axel Holck, Indenrigsministerium, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommissarius, Kommission, Kommitteret, Kommunalstyrelse, Kommune, Kommunestyre (bd. 13, 1935, side 76-79), Krigsministerium, Landbrugsministeriet, Landsoverskatteraadet, offentlige Arbejder (Ministeriet for), Otto Schack, Statsforvaltning, Statsministerium, Paul Christian v. Stemann, Det kgl. Sundhedskollegium, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsvedtægter, Sundhedsvæsen (bd. 20, 1936, side 412 f.), Udenrigsministerium, Udenrigspolitisk Nævn, Udenrigstjeneste (bd. 22, 1936, side 173), Undervisningsministeriet, Ventepenge.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
