Christian Listov
Christian Listov | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. januar 1821 København, Danmark |
Død | 31. marts 1893 (72 år) København, Danmark |
Gravsted | Herlufsholm Kirkegård |
Søskende | Jens Listov, Andreas Listov |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Metropolitanskolen (til 1840) |
Beskæftigelse | Filolog |
Arbejdsgiver | Nykøbing Katedralskole (1872-1891), Herlufsholm (1853-1872), Slesvig Domskole (1851-1853) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Titulær professor (1859), Ridder af Dannebrog (1872), Dannebrogordenens Hæderstegn (1891) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Christian Richard Steen Listov (født 7. januar 1821 i København, død 31. marts 1893 samme sted)[1] var en dansk filolog og skolemand, som var rektor ved Herlufsholm Kostskole fra 1853 til 1872.
Christian Listov var student fra Metropolitanskolen fra 1840 og filologisk kandidat i 1848. Efter en udlandsrejse til blandt andet Italien og Grækenland 1849-1851 blev han subrektor ved Slesvig Domskole. Han var rektor på Herlufsholm 1853-1872 og derefter rektor for Nykøbing Katedralskole 1872-1891. Efter sin afsked i 1891 flyttede han til København.[1]
Listov blev udnævnt til titulær professor i 1859. Han blev ridder af Dannebrog i 1872 og dannebrogsmand i 1891.[1]
Han blev gift 19. januar 1862 i Aversi Kirke med Anna Sophie Balle (1841-1928).[1]
Referencer
- ^ a b c d Hans Ræder; A.K. Hasselager (1932-1944), "Listov, Christian Richard Steen", Dansk Biografisk Leksikon (2. udgave), vol. 14, s. 418-419
Medier brugt på denne side
filolog og skolemand Christian Listov (1821-1893), taget hos V.C. Christoffersen mellem 1877-92.