Christian Larrivée
Christian Larrivée | |
---|---|
Christian Larrivée i kamp for Rødovre Mighty Bulls | |
Personlig information | |
Født | 25. august 1982 (40 år) Gaspé, Québec, Canada |
Vægt | 91 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Ishockeyspiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Christian Larrivée (født 25. august 1982 i Gaspé, Quebec, Canada) er en canadisk tidligere ishockeyspiller der fra sæsonen 2007-08 spillte for Rødovre Mighty Bulls i Superisligaen. Hans foretrukne position på isen var center.
Han blev draftet af Montreal Canadiens i 2000 i 4. runde som nr. 114 i alt, men har endnu ikke spillet i NHL. Han har bl.a. spillet for Chicoutimi Sagueneens i QMJHL.
Karriere
Tiden i Rødovre
Larrivée kom til Rødovre efter en sæson i norsk ishockey hvor han spillede for Storhamar Dragons. Efter en god første halvsæson, hvor han permanent lå i top 4 på pointlisten, kom Larrivée til skade i en kamp mod Totempo HvIK, idet han fik en puck i hovedet. Skaden, der oprindeligt ikke vurderedes til at være slem, viste sig at holde Larriveé ude i noget længere tid end de 1-2 kampe, der oprindeligt blev kalkuleret med.
Efter Rødovres kvartfinale-exit mod Frederikshavn rygtedes Larrivée til Malmö Redhawks sammen med kædekammeraten Juha Riihijärvi. Dog underskrev Larrivée en 1+1-årig kontrakt med Rødovre forholdsvist hurtigt efter etableringen af det nye selskab[1] – men man fandt ikke nogen løsning med Riihijärvi.
Under optakten til Superisligaen 2008-2009 spillede Larrivée i en kort overgang i kæde med Mike Oliveira og Bobbie Hagelin, som begge havde spillet med Larrivée i kortere eller længere tid sæsonen før. Oliveira blev dog skiftet ud med den nytilkomne Sean McAslan, og kæden lagde sig hurtigt fast som den nye førstekæde i Rødovre. Larrivée var dog ikke selv tilfreds med sit spil i optakten til og begyndelsen på den nye sæson, idet han ikke scorede så mange point som sæsonen før.[2] Efter sjette runde ligger Larrivée dog nummer 18 på ligaens samlede pointliste.[3]
Christian Larrivee vendte derefter tilbage til Norge og Storhamar Dragons i 10/11 sæsonen og har spillet indtil 2021. Han blev norsk mester og seriemester hos Storhamar i 2018. Med 530 kampe og 551 point for Storhamar, betragtes han som en af de største spillere nogensinde i klubben. Han spillede med kulør nummer 23 i Storhamar.[4] [5] [6]
Referencer
- ^ Rodovremightybulls.dk: Larrivée har signet 1+1 år Arkiveret 11. oktober 2008 hos Wayback Machine. Hentet 20. september 2008
- ^ RNN.dk: EFB: Esbjerg Fik Bank (Webside ikke længere tilgængelig). Interview med Larrivée. Hentet 20. september 2008.
- ^ AL-Bankligaens officielle pointliste. Hentet 20. september 2008.
- ^ Christian Larrivée legger opp - hylles av lagkameratene ... Arkiveret 28. april 2021 hos Wayback Machine. Hentet 28. april 2021
- ^ Nå venter det nye livet – slik takker publikum av Christian Larrivée Arkiveret 28. april 2021 hos Wayback Machine. Hentet 28. april 2021
- ^ Storhamar-helt legger opp. Hentet 28. april 2021
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christian Larrivée
- Christian Larrivées profil på Eurohockey.com (engelsk)
- Christian Larrivées profil på Hockeydb.com (engelsk)
- Christian Larrivées profil på Eliteprospects.com (engelsk)
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Jonas Mikkelsen, Licens: CC BY 2.5
Mr. Christian Larrivée in action.