Christian Jungersen

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Christian Jungersen
22. april 2013
Personlig information
Født10. juli 1962 (62 år) Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRoskilde Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Deltog iInternationale Bogmesse i Santiago 2015 Rediger på Wikidata
Kendte værkerDu forsvinder Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDe Gyldne Laurbær (2004),
Læsernes Bogpris (2013),
DR Romanprisen (2005),
Bogforums Debutantpris (1999) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Christian Jungersens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Jungersen (født 10. juli 1962 i København) er en dansk forfatter, der er oversat til 20 sprog.[1][2][3]

Han er cand. comm. fra RUC. Før sin debut som forfatter underviste han bl.a. i filmvidenskab på Folkeuniversitetet i København. Han var også reklametekstforfatter, manuskriptkonsulent og forfatter til tv. De seneste femten år har han boet i USA, Irland, Danmark og på Malta.[4][5]

Christian Jungersen har skrevet tre romaner: Krat (1999), Undtagelsen (2004) og Du forsvinder (2012).

Baggrund

Christian Jungersen blev født i 1962 i København, og han voksede op i Humlebæk i Nordsjælland. Hans far var jurist, og hans mor var gymnasielærer. Christian Jungersen blev uddannet cand. comm. fra RUC i 1998, og efterfølgende arbejdede han med at skrive og undervise. Før hans debut som romanforfatter har han blandt andet undervist i filmvidenskab ved Folkeuniversitetet, samt været reklametekstforfatter og manuskriptkonsulent.

Krat (1999)

Romanen beskriver et venskab mellem to mænd, fra de vokser op som slyngvenner i 1920’ernes danske overklasse i Hellerup, til de næsten 70 år senere som pensionister med rollator og pacemaker er lige så optagede af hinanden, men nu som dødelige uvenner.

Krat vandt Debutantprisen i 1999, den blev indstillet til Weekendavisens litteraturpris, og lå på bestsellerlisten i tre måneder.[6] Da Jungersen i 2000 modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for Krat, var det første gang i 20 år, at legatet blev givet til en romandebutant.[7]

Undtagelsen (2004)

Romanen beskriver fire kvinder der gør livet til et helvede for hinanden på et kontor. Kontoret, de arbejder på, hedder Dansk center for information om folkedrab, og i kraft af deres arbejde er de eksperter i folkedrab, udstødelse og menneskelig ondskab. Undtagelsen lå på den danske bestsellerliste 18 måneder. Den vandt de danske litteraturpriser P2 Romanprisen og De Gyldne Laurbær.[8] Bogen solgte mere end 200.000 eksemplarer i Danmark.[9]

Den er udkommet i 18 lande.[10]I Storbritannien blev romanen nomineret til the Duncan Lawrie International Dagger.[11] I Sverige blev den nomineret til Martin Beck Award.[12] I Irland blev den nomineret til the International IMPAC Dublin Literary Award.[13] Derudover blev den nomineret til en fransk pris.[14] Den amerikanske udgave af romanen har desuden været Editor's Choice i New York Times og på Amazon.com.[14]

Romanen blev placeret på andenpladsen, da læserne af Jyllands-Posten i 2009 stemte om, hvilken dansk roman der er den bedste fra de seneste 25 år. Undersøgelsen er den mest omfattende af sin art i Danmark.[15] Romanen blev placeret på førstepladsen, da læserne af Berlingske Tidende året efter stemte om den bedste danske roman i perioden 2000-2009.[14]

Du forsvinder (2012)

Romanen beskriver et ægtepar, hvor manden bliver personlighedsforandret efter en hjerneskade. Da han desuden anklages for et bedrageri, bliver det filosofiske spørgsmål om menneskets fri vilje centralt.

Du forsvinder fik femstjernede anmeldelser i Politiken[16] og i Ekstra Bladet[17].

Romanen blev årets vinder af de danske bibliotekers og Berlingske Tidendes litteraturpris, Læsernes Bogpris.[18] Den var desuden blandt de nominerede til Politikens Litteraturpris og til Martha-prisen.[19]

Filmatiseringer

Filmen Du forsvinder baseret på bogen af samme navn blev instrueret af Peter Schønau Fog med manuskript af Peter Schønau Fog. Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas spillede hovedrollerne. Filmen fik premiere i 2017. Den kom i Biografklub Danmark, solgte knap 200.000 billetter i løbet af det første år[20] og blev Danmarks kandidat til årets Oscar i kategorien ’Best Foreign Language Film’. [21]

Filmen Undtagelsen baseret på bogen af samme navn blev instrueret af Jesper W. Nielsen med manuskript af Christian Torpe. Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin, Danica Curcic og Lene Maria Christensen spillede hovedrollerne. Filmen fik premiere midt under Covid-19 krisen i juli 2020. Den kom i Biografklub Danmark og solgte 149.156 billetter i biograferne.[22]

Gyldendals Jubilæumskollektion

Christian Jungersen er sammen med Kim Leine og Carsten Jensen de eneste nulevende danske forfattere der indgår i forlaget Gyldendals 250 års jubilæumskollektion[23]. Ved Gyldendals 250 års jubilæum i 2020 stemte næsten 40.000 læsere om hvilke 10 bøger der er de bedste Gyldendalbøger nogensinde. Sammen med Jungersen, Leine og Jensen tæller kollektionen også klassikere som Karen Blixen og Tove Ditlevsen.

Noter

  1. ^ Schack, May (20. februar 2024). "Christian Jungersen". Den Store Danske. Hentet 8. juli 2024.
  2. ^ "Christian Jungersen skrev en tyk roman om den tortur ingen vil høre om". DIGNITY - Danish Institute Against Torture. 17. januar 2022. Hentet 8. juli 2024.
  3. ^ "Biografsuccesen 'Undtagelsen'". Gyldendal. 8. juli 2021. Hentet 8. juli 2024.
  4. ^ Lund, Emma Fjalland (11. september 2021). "Kendt forfatter har fundet opskriften på lykke: Flyttede til Malta og bor 10 meter fra vandet". www.bt.dk. Hentet 8. juli 2024.
  5. ^ Fallesen, Lærke Schmidt (4. juli 2022). "Christian Jungersen fylder 60: Desperation drev mig ud i at skrive". Kristeligt Dagblad. Hentet 8. juli 2024.
  6. ^ Ringling, Anne-Sofie: Debutantprisen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 8. marts 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/Debutantprisen
  7. ^ Statens Kunstfond: Beretning XXXVI. 1. januar - 31. december 2000. 2001.
  8. ^ "Undtagelsen". Gyldendal. Hentet 8. juli 2024.
  9. ^ "Undtagelsen". Det Danske Filminstitut. Hentet 8. juli 2024.
  10. ^ Hansen, Per Krogh (26. marts 2012). "Holder kærligheden til en hjerneskade?". Berlingske.dk. Hentet 8. juli 2024.
  11. ^ CWA International Dagger
  12. ^ Bästa översatte kriminalroman. Svenska Deckarakademin. Lokaliseret den 8. marts 2022 på https://www.deckarakademin.se/basta-oversatta-kriminalroman/
  13. ^ 2008 Longlist. DUBLIN Literary awards. Lokaliseret den 08-marts-2022 på: https://dublinliteraryaward.ie/2008-longlist/ Arkiveret 10. marts 2022 hos Wayback Machine
  14. ^ a b c "Christian Jungersen". Drupal. 30. juni 2024. Hentet 8. juli 2024.
  15. ^ "Vor tids danske roman". Arkiveret fra originalen 20. februar 2009. Hentet 27. april 2021.
  16. ^ Jungersen er tilbage med fascinerende hjerneskade-portræt - politiken.dk
  17. ^ Hansen, F. (2012, 27. marts). Christian Jungersen vender stærkt tilbage. Ekstrabladet.dk. Lokaliseret den 8. marts 2022 på https://ekstrabladet.dk/underholdning/boeger/article4755749.ece?ilc=c
  18. ^ Niegaard, H. (2012, 6. januar). Modtager af Læsernes Bogpris 2013: Christian Jungersen. Danmarks Biblioteksforening. Lokaliseret den 8. marts 2022 på https://www.db.dk/artikel/modtager-af-l%C3%A6sernes-bogpris-2013-christian-jungersen Arkiveret 8. marts 2022 hos Wayback Machine
  19. ^ Pedersen, J. (2013, 4. januar). Her er de nominerede til Politikens Litteraturpris 2012. Politiken.dk. Lokaliseret den 8. marts 2022 på https://politiken.dk/kultur/boger/art5432274/Her-er-de-nominerede-til-Politikens-Litteraturpris-2012
  20. ^ "'Du forsvinder' er Danmarks kandidat til en Oscar-nominering". Nordisk Film. 20. september 2017. Hentet 8. juli 2024.
  21. ^ Bo, M. (2017, 20. september). Danmark indstiller drama med Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas til Oscar. Politiken.dk. Lokaliseret den 8. marts 2022 på https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art6120679/Danmark-indstiller-drama-med-Trine-Dyrholm-og-Nikolaj-Lie-Kaas-til-Oscar
  22. ^ "Hvor mange ser film". Det Danske Filminstitut. Hentet 8. juli 2024.
  23. ^ 24_facebook

Eksterne henvisninger

ForfatterSpire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Ambox important.svg
Exclamation mark for ambox use
Inkwell icon - Noun Project 2512.svg
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.
Christian Jungersen - 2013.jpg
Forfatter/Opretter: Christian Jungersen, Licens: CC BY-SA 3.0
Danish author Christian Jungersen - photo by Iben Mondrup