Christian Jürgensen (læge)

Christian Jürgensen
Født27. juni 1846 Rediger på Wikidata
Aabenraa, Danmark Rediger på Wikidata
Død9. marts 1927 (80 år) Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseLæge Rediger på Wikidata
FagområdeForfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Christian Jürgensen. (Se også artikler, som begynder med Christian Jürgensen)

Christian Jürgensen (født 27. juni 1846 i Aabenraa, død 9. marts 1927 i København[1]) var en dansk læge og forfatter.

Efter skolegang i Flensborg dimitteredes han 1865 fra det von Westenske Institut i København og tog lægeeksamen 1873, hvorefter han var kandidat på Frederiks Hospital. I 1876 foretog han en studierejse med særligt sigte på ernæringslæren og fordøjelsesorganernes sygdomme, for hvilke sygdomme han 1889 oprettede en klinik i København, ligesom også emnet til hans doktordisputats samme år hentedes derfra. I 1890 foretog han med offentlig understøttelse en ny rejse for at studere brødbagning og bageriforhold. I populære skrifter og indlæg har han virket på dette sit specielle område. Han var næstformand i Forening for gensidig Forsikring ved dødsfald for embedsmænd, læger o. g. v. fra 1897; vicepræsident for jurysektion ved udstillingen i Stockholm 1897; præsident for juryen ved international udstilling for kogekunst og forplejning 1908. I bestyrelsen for Alliance Française fra 1907; formand for Fægteklubben af 1907 fra dens stiftelse og for Dansk Fægteforbund; præsident for Salle d’Armes Mahaut fra 1909; i bestyrelsen for Dansk Idrætsforbund fra 1909.

Bibliografi

  • Behandling af kronisk Diarrhoe (1883)
  • Grafisk Fremstilling af de menneskelige Fødemidlers Sammensætning (1888)
  • Mad og- Drikke (1888)
  • Om Brød (1891)
  • Hygiejniske Bageri (1894)
  • Kogelærebog og praktisk Kogebog for Læger, Husmødre osv. (1909)

Referencer

  1. ^ "Christian Jürgensen (læge)". Gravsted.dk.

Eksterne henvisninger