Christian Horneman

Ikke at forveksle med filosoffen Christian Hornemann
Christian Horneman

Personlig information
Født15. august 1765 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død7. marts 1844 (78 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
BarnEmil Horneman Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, litograf Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
Kendte værkerUkendt dreng Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Christian Horneman, Portræt af Beethoven, 1803

Christian Horneman (15. august 1765 i København7. marts 1844 sammesteds) var en dansk miniature- og pastelmaler. Han var far til komponisten Emil Horneman.

Christian Horneman uddannedes fra 1780 ved Kunstakademiet. Han vandt i 1785 den mindre og 1786 den store sølvmedalje. I 1787 rejste han udenlands og blev borte i seksten år. Undervejs specialiserede han sig i miniaturemaleri. På rejsen oplevede han bl.a. revolutionens udbrud i Paris 1789, og han fik lejlighed til at portrættere enkelte af tidens betydeligste mænd som Beethoven (1802) og Haydn. Han lavede en række skitser af andre, som findes i en skitsebog i Kobberstiksamlingen. Under den lange udenlandsrejse blev han inspireret af Sydeuropas portrætkunst. Han var i Italien og i Wien, hvor bl.a. Wilhelm Tischbein og H.F. Fügers værker påvirkede ham. I Berlin lærte han, sandsynligvis af maleren Daniel Nikolaus Chodowiecki, tegning med sølvstift på grunderet karton, en teknik, som han ofte anvendte i Danmark.

I 1803 var han tilbage i København. I 1804 blev han udnævnt til hofminiaturemaler og i 1805 blev han medlem af Kunstakademiet. Han var med til at udfylde det tomrum i portrætkunsten, som opstod efter Cornelius Høyers og Jens Juels død. Lige til 1830 synes han at have været en virksom portrætmaler i miniature og måske endnu mere i pastel, der blev det materiale, i hvilket han udførte sine bedste arbejder. Desuden lavede Horneman i 1820'erne en række litografier.

I sine senere år var han plaget af sygdom. Han havde i 1816 af Akademiet fået fribolig på Charlottenborg og fik fra 1840 en årlig understøttelse. I 1835 blev han titulær professor.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Hornemans billeder kan ses bl.a. på Statens Museum for Kunst. I alt opregner Kunstindekset 23 billeder af ham på danske museer.

Kilder m.m.

Eksterne henvisninger

Artiklen om Christian Horneman kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Vista-kdmconfig.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: GPL
Beethoven Hornemann.jpg
Portrait of Ludwig van Beethoven (1803)