Christian Henrik Hansen

Christian Henrik Hansen
Født4. august 1797 Rediger på Wikidata
Holmegaard Gods, Danmark Rediger på Wikidata
Død17. december 1868 (71 år) Rediger på Wikidata
BørnChristian D.A. Hansen,
Jules Hansen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHerlufsholm Rediger på Wikidata
BeskæftigelseLandmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Henrik Hansen (4. august 1797Holmegård17. december 1868) var en dansk landmand, brygger og politiker.

Han var født på Holmegård ved Næstved, hvor hans far, Jens Hansen (1752-1832) da var forpagter. Hans mor hed Juliane Marie f. Hofmeyer.

Han gik 1809-12 i Herlufsholm Skole, var derefter i tre år skriver på Vallø Birks kontor og tog 1821 dansk-juridisk eksamen. 1817-26 var han forvalter på forskellige herregårde. 1828-42 forpagter af Christiansdal ved Odense og købte desuden i 1830 Kragsbjerggård og siden et par andre større gårde i området.

I 1833 indgav C.H. Hansen en klage til Rentekammeret over vejvæsenets vilkårlighed med hensyn til naturalarbejdets fordeling og andre misbrug og gentog 1834-35 i bladartikler sine påstande. Dette førte til langvarige retssager (1836-44), som pådrog ham bøder og et års censur, men indbragte ham tak fra flere sider (nogen gav ham endda penge for at dække hans omkostninger) og gav til dels stødet til vejforordningen 1841.

C.H. Hansen udgav 1838-39 et par småskrifter om Sognepræstens og Bondens gjensidige Forhold. Han fik tilnavnet "Vej-Hansen", og valgtes til stænderdeputeret 1837 og på ny 1841, men mødte kun op til samlingerne i 1840 og 1842. Han blev i 1842 valgt som suppleant i Odense Amtsråd. Efter at have solgt sine gårde flyttede han 1845 til Odense, hvor han blev brygger, og opførte mange bygninger og var borgerrepræsentant 1846-50.

Endelig var han 1849-1852 folketingsmand for Odense Amts 7. kreds og hørte til Bondevennerne. 1851 solgte han bryggeriet og havde siden flere landejendomme, men tilsatte derved sin formue og tilbragte sine sidste år i Odense i fattigdom. Hans gamle stridbarhed kom endnu 1868 til udbrud i et flyveskrift: Gjengangerbreve til Spionen Molzen (osv.), som opfriskede mindet om hans søn Jens Julius Hansens affære i februar 1865.

C.H. Hansen blev i 1827 viet til Bertha Maria Ammentorp (1805-1848), datter af præst Christian D. Ammentorp i Dalum.

Børn

  • Jens Julius "Jules" Hansen (1828-1908), fransk ambassaderåd, justitsfuldmægtig og forfatter
  • Christian Ditlev Ammentorp Hansen (1843-1916), apoteker, fabrikant, godsejer og etatsråd Chr. Hansens teknisk-kemiske Laboratorium A/S
  • Christiane Lorentine Hansen (1846-?)

Kilder/henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.