Christian Christiansen (fysiker)

Christian Christiansen

Nap ChristiansenChristian01.jpg

Personlig information
Født9. oktober 1843 Rediger på Wikidata
Region Midtjylland Rediger på Wikidata
Død28. november 1917 (74 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Elev afCarl Holten Rediger på Wikidata
Medlem afVidenskabernes Selskab,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, fysiker, læge Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
EleverNiels Bohr Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Christiansen (født 9. oktober 1843 i Vostrup, død 28. november 1917Frederiksberg) var en dansk fysiker, far til Johanne og C.P.O. Christiansen.

Karriere

Han var søn af gårdejer, folketingsmand Mads Peder Christiansen (1817-1905) og Ane Marie Mortensdatter (1819-1852).

Efter at være dimitteret privat til Københavns Universitet, hvor han vandt guldmedalje for en prisopgave 1865, tog Christiansen 1866 magisterkonferens i fysik og ansattes straks efter som professor Carl Holtens assistent ved Den polytekniske læreanstalts fysiske samling. 187382 var han lærer i fysik ved Søofficersskolen, 187686 docent i fysik ved Den polytekniske læreanstalt, 1882–86 tillige ved Landbohøjskolen, 1886-1912 professor i fysik ved Universitetet.

Værk

Af den betydelige række videnskabelige afhandlinger, Christiansen har skrevet, og som især findes i Videnskabernes Selskabs skrifter og oversigter samt i Poggendorffs og Wiedemanns "Annalen", kan nævnes Om brydningsforholdet for rød anilin (1871), der indeholder hans opdagelse af fuchsinets "anomale dispersion"; Krystallografisk-optiske undersøgelser (1873), udførte i forening med Haldor Topsøe, for hvilket arbejde Christiansen 1872 havde fået Videnskabernes Selskabs guldmedaille; Nogle forsøg over varmeledningsevnen (1881), hvori han beskriver sin "ledningsstøtte", et apparat, der tilsteder en nem og nøjagtig sammenligning af væskers varmeledningsevne; Absolut måling af udstrålings- og indsugningsevne for varme (1883); De hvide legemers optiske egenskaber (1884) med interessante oplysninger om de farvefænomener, der fremkommer ved blanding af gennemsigtige, ufarvede væsker og faste pulvere; Om et nyt elektrometer (1893); Eksperimentalundersøgelse over gnidningselektricitetens oprindelse (1894) samt en række forsøg over frembringelse af elektricitet ("balloelektricitet") ved dråbedannelse (1909–12).

Den efter Christiansen benævnte vandluftpumpe er i sin oprindelige form beskrevet af ham i Poggendorffs "Annalen" 1872, savnet af tidssvarende danske lærebøger, beregnede på et videregående studium af fysikken, har Christiansen afhjulpet ved udgivelsen af sine to betydelige arbejder: Indledning til den matematiske fysik (1887–89), samt Lærebog i fysik (to band, 1891–94). Det førstnævnte værk er af Johannes Müller bearbejdet for tyske forhold og udgivet på tysk under navn af Elemente der theoretischen Physik.

Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Hæder

Kilder

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Nap ChristiansenChristian01.jpg
Forfatter/Opretter: Robobix, Licens: CC BY-SA 4.0
Danish physicist Christian Christiansen, doctoral supervisor of Niels Bohr