Christian Christensen (forfatter)

Christian Christensen
Født12-1-1882
Bandholm, Danmark Rediger på Wikidata
Død10-06-1960
Blovstrød, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedBlovstrød Kirke Rediger på Wikidata
BopælKøbenhavn, Silkeborg, Bandholm Rediger på Wikidata
Politisk partiDanmarks Kommunistiske Parti, Socialdemokratisk Ungdom Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFagforeningsperson, selvbiograf, forfatter, redaktør (1911-1918, 1920-1921, 1921-1922) Rediger på Wikidata
Kendte værkerArbejderne og børneflokken, En rabarberdreng vokser op, Bondeknold og rabarberdreng Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Der er flere personer med dette navn, se Christian Christensen.

Christian Eli Christensen (Født 12. januar 1882 i Bandholm, død 10. juni 1960 i Blovstrød) var en dansk forfatter og revolutionær syndikalist.

Han blev født på Lolland, men flyttede allerede som 5-årig med forældrene til København, hvor han voksede op. Christensen kom som 18-årig med i Socialdemokratisk Ungdoms-Forbund, men meldte sig ud i 1906. To år senere kom han med i det nyoprettede Syndikalistisk Forbund, og i 1910 blev han medlem af den revolutionære fagbevægelse Fagoppositionens Sammenslutning. Han blev redaktør for bevægelsens medlemsblad Solidaritet 1911-1921, dog afbrudt af et fængselsophold efter Første Verdenskrig 1918-1920. Årsagen til fængslingen var, at han havde opfordret til statsomvæltning i forbindelse med at han var en af hovedmændene bag Stormen på Børsen. I 1921 gik Christensen med over i Danmarks Kommunistiske Parti og var redaktør af partiorganet Arbejderbladet 1921-1922. Han bryder sig imidlertid ikke om partiets ledelse. Han flytter i 1923 til Silkeborg, hvor han mødte den unge fædreløse Asger Jorn som han gjorde et livslangt indtryk på. Bruddet med partiet kommer først i 1936, hvor han går i protest mod den første Moskvaproces. Senere forsøgte han at genoplive den syndikalistiske bevægelse, men det lykkedes ham aldrig.

Christian Christensen Bogomslag Arbejderne og Børneflokken (1910)

Forfatterskabet begyndte i 1910 med bogen Arbejderne og børneflokken,[1] der er et kampskrift for Den seksuelle frigørelse og svangerskabsforebyggelse, der er en af de første udgivelser om emnet i Danmark.[2] Men i nyere tid er det særligt erindringsbøgerne han blev kendt for. Erindringerne skrev Christian Christensen på opfodring kort før sin død: En rabarberdreng vokser op fra 1961 og Bondeknold og rabarberdreng fra 1962; de blev udgivet og redigeret af hans forfatterkollega og kammerat fra syndikalistbevægelsen Halfdan Rasmussen[3]. I bøgerne skildres opvæksten i Rabarberkvarteret tæt ved det nuværende Rantzausgade på Nørrebro.[4]

I 1960 tilegnede Asger Jorn "Critique de la politique économique" fra serien af Situationistisk Internationale "Reports presented to the Situationist International" til Christian Christensen[5]

Der blev i 1963 sat en mindesten for Christian Christensen udført af Asger Jorn ved "De små fisk" ved Sejs.[6] Han er begravet på Blovstrød Kirkegård.[7]

Noter

  1. ^ "CHRISTIAN CHRISTENSEN Agitator eller digter? Af Keld Dalsgaard Larsen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. december 2013. Hentet 31. juli 2013.
  2. ^ "Tak for mod og mandshjerte, gamle kriger". Politiken. 22. december 2011.
  3. ^ "Christian Christensen", leksikon.org
  4. ^ Heinrich, Petersen, Carl (juli 1960). "Redaktør Christian Christensen død < Socialistisk Bibliotek". Socialistisk Bibliotek. Arbetaren. Arkiveret fra originalen 21. september 2021.
  5. ^ Situationist international archive
  6. ^ "En syndikalist i Sejs". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 4. august 2013.
  7. ^ Christian Christensen på blovstroedkirke.dk via web.archive.org

Henvisninger

Medier brugt på denne side

Christian Christensen Bogomslag Arbejderne og Børneflokken. 1910..jpg
Dansk revolutionær syndikalist. Christensen Christensen, 12.1.1882-10.6.1960, første bog : Arbejderne og Børneflokken. 1910. Kampskrift for Den seksuelle frigørelse og børnebegrænsning. Bogomslag, femte oplag 1923, på eget forlag. Udgivelsen er ikke anført nogen form for copyright eller anden form for ophavsret.