Christian Brøns

Christian Brøns
Christian Brøns i 2010
Information
FødtChristian Brøns Petersen
24. januar 1977 (46 år)
OprindelseKagerup Danmark
GenreRock
Pop
BeskæftigelseSanger, Sangskriver
Aktive år2001 -
Associeret medPatrik Isaksson
Eksterne henvisninger
Christian Brøns' hjemmeside

Christian Brøns Petersen (født 24. januar 1977 i Kagerup, Helsinge) er en dansk sanger. Han deltog i den første sæson af Big Brother i 2001. Hans første album Du Kan Gøre Hvad Du Vil indholdt sangen af samme navn, som blev hans gennembrud. Albummet og titelnummeret indbragte ham adskillige nomineringer og musikpriser. Han har indspillet en del danske coverversioner af den svenske musiker Patrik Isaksson, og har også indspillet sange med ham.

Karriere

Christian deltog i TvDanmarks realityprogram Big Brother i 2001. Han forlod programmet i protest. Kort efter fik han en pladekontrakt med Spin Music. Titelsangen fra albummet Du Kan Gøre Hvad Du Vil blev hurtigt en landeplage, og blev senere kåret som "Årets lytterhit" ved P3 Guld i 2001.[1] "Du Kan Gøre Hvad Du Vil" er en coverversion af "Du får göra som du vill", skrevet af Patrik Isaksson i 1999. Albummets anden single, "Tilbage Hvor Vi Var" var en duet med netop Isaksson, og blev ligeledes et stort hit. For albummet, der var produceret af Chief 1 og solgte over 80.000 eksemplarer,[2] fik Christian Brøns to Danish Music Awards for" Årets nye navn" og "Årets bedste popalbum" i 2002.

Opfølgeren Velkommen til Begyndelsen kom i efteråret 2002 og solgte guld. I 2006 udgav han sit tredje album, Turist. Det modtog tre ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.[3] Brøns tog efterfølgende et par år væk fra rampelyset.[4] I oktober 2010 vendte han tilbage med albummet Det Løser Sig, som blev udgivet på ArtPeople. Udgivelsen blev fulgt op af en turné. Albummet modtog kun to ud af seks stjerner i GAFFA.[5]

Brøns deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2012 med sangen "Venter", der var en duet med Patrik Isaksson, og er skrevet i samarbejde med Rune Braager. Den opnåede en samlet tredjeplads i konkurrencen. Den 23. januar 2012 udkom Brøns' femte studiealbum, Under Overfladen på Black Pelican og Sony Music. Dette album modtog tre ud af seks stjerner i GAFFA.[6]

Diskografi

Albums

Singler

  • "Du Kan Gøre Hvad Du Vil" (2001), DK #1[7]
  • "Tilbage til hvor vi var" (feat. Patrik Isaksson) (2001) DK #1[8]
  • "Mød Dig Selv" (2002) DK #4[9]
  • "Min Fremtid" (2002) DK #3[10]
  • "Mind mig om" (2003) DK #5[11]
  • "Ta' mig med" (2003) DK #6[12]
  • "Bedst når vi er to" DK #36[7]
  • "Venter" (feat. Patrik Isaksson) (2012), DK #9[7]
  • "Nu Gi'r det Mening" (2014)
  • "Hold om mig" (2020) (sammen med Anna David)
  • "Mona Lisa" (2022) (sammen med Anna David)

Referencer

  1. ^ 'Big Brother-Christian' vandt P3 Lytterhittet i 2001: En fuckfinger til kultursnobberne. DR. Hentet 31/1-2017
  2. ^ Christian Brøns på vej med nyt. GAFFA. Hentet 31/1-2017
  3. ^ Christian Brøns: Turist. GAFFA. Hentet 30/1-2017
  4. ^ Husker du Christian fra Big Brother? Det laver han i dag Arkiveret 30. maj 2015 hos Wayback Machine. metroxpress. Hentet 31/1-2017
  5. ^ Christian Brøns: Det Løser Sig. GAFFA. Hentet 30/1-2017
  6. ^ Christian Brøns: Under Overfladen. GAFFA. Hentet 30/1-2017
  7. ^ a b c "danishcharts.com - Discography Christian Brøns". Arkiveret fra originalen 19. marts 2014. Hentet 19. marts 2014.
  8. ^ Tilbage hvor vi var
  9. ^ Mød Dig Selv
  10. ^ Min Fremtid
  11. ^ Mind mig om
  12. ^ Ta' mig med

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Christian Broens 2010 ubt.JPG
Forfatter/Opretter: © 2010 by Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com], Licens: CC BY-SA 3.0
Christian Brøns