Christian August Lorentzen
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Christian August Lorentzen | |
---|---|
Selvportræt af C.A. Lorentzen. Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot | |
Personlig information | |
Født | 10. august 1749 Sønderborg, Danmark |
Død | 8. maj 1828 (78 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Felt | portrætmaleri |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Peder Als, Johan Mandelberg |
Beskæftigelse | Kunstmaler, universitetslærer |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elever | Emmerik Høegh-Guldberg, J.P. Møller, N.P. Holbech, J.C. Dahl, C.A. Jensen med flere |
Kendte værker | Den Politiske Kandestøber, Den rædsomste Nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807 |
Genre | Portræt |
Bevægelse | Nyklassicisme |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Christian August Lorentzen (10. august 1749 i Sønderborg på Als – 8. maj 1828 i København) var en dansk portrætmaler.
Lorentzen kom til København og besøgte Kunstakademiet, dog uden at vinde dets medaljer. Han rejste udenlands i årene 1779-82 hvor han besøgte de Forenede Nederlande, Antwerpen og Paris, men ikke Italien; i udlandet lagde han sig efter figurmaleriet og kopierede historiske billeder. Efter hjemkomsten blev han agreeret på et maleri, hvortil Materien var tagen af Beaumarchais' Barbier de Seville, og malede derefter W.A. Müllers og Andreas Weidenhaupts portrætter, på hvilke han blev medlem 1784. Han var ved siden af Jens Juel en søgt portrætmaler, selv om samtiden skattede Juel langt højere. Foruden de to nævnte ejer Akademiet også grev Scheels og fru M.M. Bärens’ portrætter. Desuden nævnes portrætter af Andreas Christian Hviid, Adam Gottlob Gielstrup, Georg Høst med flere. Den Kongelige Malerisamling ejer portræt i hel figur af den polske statsafsending grev Recivuski.
Hvor lidet betydelig Lorentzen end tager sig ud i vore øjne, indtager han dog en særplads i den danske kunsthistorie; ligesom hans uddannelse havde været ganske afvigende fra det sædvanlige, især for en kunstner, der blev både professor og direktør, således viste han også som udviklet kunstner lyst til at bryde nye veje, og han er en forløber for den nationale retning. Hans og Pauelsens historiske billeder og landskaber var ikke betydningsløse led i rækken af det 19. århundredes bestræbelser for at gengive fædrelandets historie og natur.
Lorentzen malede efter sin hjemkomst en række norske "Prospekter", som blev stukne af Georg Haas; de solgtes dels i sorte, dels i kolorerede aftryk og blev yndet vægudsmykning. Fra 1825-27 var fire landskaber på Christiansborg af "de forskellige Verdensegne, der løde det danske Scepter". Mulig har Lorentzen været i Norge: i Trankebar og Vestindien havde han sikkert aldrig været. Til hans fædrelandske billeder hører Wismars Belejring, Hertha, Christian IV i Slaget ved Femern, Slaget ved Volmer og Slaget paa Reden 2. April, der alle gave forskellige kobberstikkere lejlighed til at søge understøttelse af Fonden ad usus publicos. De sidstnævnte tilhører Den Kongelige Malerisamling. Også genremaleriet, en senere tids kælebarn, havde en, i alt fald produktiv, forløber i Lorentzen. Han malede dels forskellige kongelige optog til teatret eller til Rosenborg, dels egentlige livsbilleder: Husar og Valbykone, Dyrehaven i fuldt Liv, En Landsbysmedje og lignende emner. almindelig opmærksomhed vakte den samling af mindre billeder, som han malede for grosserer (senere Redaktør) M.L. Nathanson, et til hver af Holbergs komedier, i alt 30 (hvoraf dog to uvist af hvad grund blev malet af C.W. Eckersberg, inden Lorentzen selv havde sluttet rækken); de blev for størstedelen stukne af Clemens til en pragtudgave af Holbergs Den danske Skueplads. Malerierne er i Den Kongelige Malerisamlings eje, men vidne, i modsætning til den ros, samtiden ofrede på dem, trods en vis harmoni og frihed i anordningen snarest om, hvor lidt man da kunne nøjes med.
Lorentzen blev 1803 professor ved Kunstakademiet i København og 1809-10 Akademiets direktør efter Nicolai Abildgaard. Han fik en stedse voksende lønning af kongens kasse og levede ugift på Charlottenborg til sin død, 8. maj 1828. Til hans ældre elever hørte J.C. Dahl, Samuel Mygind og Christian David Gebauer, hos hvem påvirkningen længst bevaredes, til de senere Christen Købke, Ernst Meyer og Martinus Rørbye, hos hvilke undervisningens spor hurtig forsvandt.
Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 10. bind, side 375, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Forfatter/Opretter: Christian August Lorentzen , Licens: CC0
...i baggrunden tv. ses ærkebiskop Anders Sunesen med hænderne strakt mod Himlen, og i forgrunden peger Roskilde-biskop Peder Jacobsen på det faldende Dannebrog mens han informerer kong Valdemar Sejr
Model Class at the Copenhagen Academy of Arts (Christian August Lorentzen, ca. 1824)