Christen Schøller

Christen Schøller
Født18. oktober 1609 Rediger på Wikidata
Død10. februar 1677 (67 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDommer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christen Casparsen Schøller (født 18. oktober 1609 i Trondhjem, død 10. februar 1677 i København) var en dansk borgmester og assessor i Højesteret, far til Caspar og Rasmus Schøller.

Han var søn af ombudsmand Caspar Christophersen Schøller (1582-1661) og Ellen Christensdatter Jyde (1587-1657). Han kom 1618 i huset hos foged i Numedal Jens Robertsøn, var 1620 hjemme igen, 1621 hos magister Lambert Balchenberg i Sundalen, 1624 i Flensborg for at lære regning og bogholderi hos Gert Mølman, 1626 i Hamborg hos Achatius Hager, 1628 ansat i Danske Kancelli, 1630-33 adjungeret faderen i ombudsmandsembedet, tog 19. december 1636 borgerskab i Køge, blev 20. april 1641 rådmand og 28. oktober 1654 borgmester. 2. juli 1670 blev Schøller assessor i Højesteret og var 1661 kommissær i Kai Lykkes bo.

Schøller blev begravet 22. marts (VF) (ligprædiken), 21. juli overført til Køge Kirke (epitafium), hensat i familiekapellet og 1866-68 ved kirkens restaurering nedsat under gulvet.

Kilder