Christen Hørdum
Christen Hørdum | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. marts 1846 ![]() |
Død | 6. juni 1911 (65 år) ![]() |
Politisk parti | Socialdemokratiet ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fagforeningsperson, politiker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Christen Iver Hørdum (født 21. marts 1846 i Fugslev ved Ebeltoft, død 6. juni 1911 i København) var en dansk politiker, der var folketingsmedlem og formand for Socialdemokratiet i 1877 og igen fra 1880-1882.
Hørdum var uddannet skomager og arbejdede som skomagersvend et par år, men tog til København for at aftjene sin værnepligt. Efter soldatertiden blev han aktiv i Skomagersvendenes sygekasse, blev senere den første formand for skomagernes fagforening, der blev stiftet i 1873. Han kom med i den komité, der indsamlede penge til opførelse af Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade, der stod færdig i 1879. I 1877 blev han forretningsfører for Social-Demokraten. Han var med til at stifte Socialdemokratisk Forbund 12. februar 1878 og blev formand for partiet i to omgange, i 1877 og i 1880. Posten bevarer han til 1882. Han vælges som første socialdemokrat til Folketinget for Københavns 9. kreds i 1884, og sidder på tinge til 1887. Hørdum bliver dog genvalgt i 1890 og bliver siddende til 1909, hvor han trækker sig tilbage.
Hørdum er begravet på Assistens Kirkegård.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Chresten J. Hørdum (1846-1911)