Chlormequat

Chlormequatchlorid

Chlormequat, chlorcholinchlorid, chlormequatchlorid eller CCC) er en vandopløselig ammoniumforbindelse ([2-Chlorethyl]-trimethylammoniumchlorid, CAS-nummer 999-81-5, C5H13Cl2N).

Anvendelse

Chlormequat bliver anvendt i korn- og frugtproduktionen i det traditionelle jordbrug. Det fremmer celledelingen og styrker dermed unge frugttræers ved. På kornplanter virker det stråforkortende og styrkende på karrenes vægge, hvad der øger planternes stabilitet overfor vind og slagregn.

Udbringningen i kornet sker for det meste om foråret, og mængden ligger på 0,3 til 1,5 kg pr. ha med en 40-60 dages karenstid, før der må finde ny udbringning sted. (Jf. 'Bayer CropScience', Produkt CCC720).

ÅrAnvendelse i Danmark, kg

[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8]

199674.320
1997125.243
1998184.083
1999240.759
2000215.814
2001320.736
2002144.586
2003154.467
2004177.558
2005201.642
2006141.382
2007110.505
2008296.469
2009256.121
2010186.945
2011146.415
2012369.855
2013244.803
201454.630
201529.790
201679.500

Risici

Vækstregulerende midler har været brugt siden 1960'erne inden for frugtavl og kornproduktion, og man frygter, at midlerne kan nedsætte husdyrenes reproduktionsevne. Chlormequat anses for at være genotoksisk og forstyrrer signaloverførslen mellem nerverne. Derimod tyder den hidtidige forskning ikke på, at stoffet er kræftfremkaldende.

WHO har fastlagt en tilladt daglig indtagelse på 0,05 mg pr. kg legemsvægt. Til spædbørn må daglig dosis højst være 0,01 mg pr. kg. Den dødelige dosis, udtrykt som LD50 ved indtagelse gennem munden, ligger på 400 mg pr. kg legemsvægt.

Kemiske egenskaber

Chlormequatchlorid er et derivat af chlormequat, og det har formlen(ClCH2CH2N(CH3)3)Cl, en masse på 158,1 g/mol, og det ødelægges ved 245°C bl.a. i saltsyre og trimetylamin. Det er et hvidt til gulligt, hygroskopisk pulver med en let genkendelig lugt. Det bærer farebetegnelsen Xn med r-sætningerne 21/22 og s-sætningerne 36/37.

Weblinks

Reference

Medier brugt på denne side

Chlormequat chloride.svg
Chemical structure of chlormequat chloride