Chlidonias
Chlidonias | |
---|---|
Sortterne, Chlidonias niger | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia |
Række | Chordata |
Klasse | Aves |
Orden | Charadriiformes |
Familie | Laridae |
Underfamilie | Sterninae |
Slægt | Chlidonias Rafinesque, 1822 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Chlidonias (moseterner) er en slægt af fugle i familien mågefugle, der består af fire arter. De lever på alle kontinenter på nær Antarktis.[1]
Arterne i slægten Chlidonias er små terner med korte haler, hvis yderste styrefjer ikke er forlængede eller smalle. Halen er kortere end den halve vingelængde og kun i ringe grad kløftet. I sommerdragten er bryst og bug sorte eller gråsorte. Benene er lave, mellemfoden er kortere end mellemtåen. Svømmehuden er meget dybt indskåret. Bagtåen er veludviklet.[2]
Arter
De 4 arter i slægten Chlidonias:[3]
- Maoriterne, Chlidonias albostriatus
- Hvidskægget terne, Chlidonias hybridus
- Hvidvinget terne, Chlidonias leucopterus
- Sortterne, Chlidonias niger
Noter
- ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret
- ^ R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934.
- ^ Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
Søsterprojekter med yderligere information: |